en gæst

Nicolas saa roligt paa Tess.
"Det var noget af en mundfuld, saa kan jeg bedre forstaa du virker lidt vred."
han smilte svagt, og saa hende lige i oejnene.
"Hvad er din plan saa nu?"

"at finde mig selv, lige nu er jeg et stort rod, jeg er fri for en lænke men har i stedet for fået en byrde at bære, et vanskeligt valg, som næsten på forhånd er afgjort for mig g jeg frygter det. Men hvorfor er i to ikke så gode venner, du snor dig uden om vær gang" hun så på ham med et urokkeligt blik

Nicolas smilte kort.
"Fordi jeg gaar ham paa nerverne hele tiden. og jeg begynder at finde ud af hvordan det egentlig foeles."
hans saa paa Tess og smilte.
"Hvorfor var det egentlig at vi legede? ved du ikke at man ikke maa lege med sin mad?"

"jeg leger altid med maden, så har man fået den fulde nydelse af den" hun smilede
"selvom hvor kære fældes ven er en forfærdelig kok" hun grinede en trillende blid latter
"dette lands beboere er så mærkelige, jeg er ved at blive helt rundtosset over jer" hun grinede igen

Nicolas slog over i en rolig og blid tone.
"Jeg haaber da ikke at du er skuffet.. det ville vaere slemt."
Han smilte svagt og betagende.
"Du kan jo altid vente med at spise til du kommer hjem."

hun så ned, "jeg har intet hjem, jeg har kun min hest, jeg har ikke haft et hjem siden jeg forlod klosteret, så nej jeg kan ikke vente med at spise til jeg kommer hjem, dette er det tætteste på et hjem jeg har været i 7 år" hun vede hovedet og kiggede ud af vinduet, nej hun havde intet hjem og ingen kære, hun var alene og det var hendes egen vandvids skyld

"Af ren og aerlig respekt, du kan bo hos mig til du finder noget andet. Det vil vaere en aere at hjaelpe dem."
Han smilte glad og venligt til tess, mens han toevende lagde en haand paa hendes skulder.
"Bare rolig, jeg kan godt holde mig i skindet."

"sikke mange tilbud jeg får, var" sagde hun med en kold ironi, mens hun så ned på hans hånd med et koldt blik "jeg vil fjerne den hvis jeg var dig" hun havde ikke i sinde at tage med endnu en fremmed mand hjem, ham her følte hun sig ikke helt tryg ved, men hendes vært var så hensynget i sorg at hun ikke frygtede ham, på sammen måde som ham her, der var noget over ham der sagde at han var mere damevenlig og det var ikke noget hun brød sig om

Nicolas sukkede og fjernede haanden hurtigt.
"Det er okay, jeg proevede bare at hjaelpe."
Han smilte igen og saa ud af vinduet.
"Jeg er sulten... mon han har noget spiseligt her? naa vi kan altid tjekke."
han rejste sig op og gik ud i koekkenet.
"du burde virkelig toe lidt op, Isdronning-stilen passer ikke godt til dig."

"som sagt mit ydre er ikke som mit indre, jeg har haft nok mænd der har rørt ved mig" et hadefuldt udtryg gled hendover hendes ansigt, når hun tænkte på hvor meget hun havde måttet ofre for at få sin hævn "jeg ved han har nogle risboller, for det har han sagt andet ved jeg ikke hun skævede hårdt til ham, hun havde ikke lyst til at smide alle hendes indre forsvarsværker for hvem viste hvad der så skete, hun var i 7 sind, det ene øjeblik have hun lyst til at udryde, så udnytte, så ja så meget andet

Nicolas greb nogle risboller og klemte hurtigt en af dem ind i munden.
"Et klap paa skulderen er nu ikke ligfrem hvad jeg forbinder med voldtaegt, er du sikker paa at du ikke bare er lidt overfoelsom?"
han smilte og kom ind i stuen igen, han lagde en talerken med en risbolle foran Tess og satte sig i stolen igen.
"Virker jeg virkelig saa ond?"

"du vil ikke voldtage mig, for min lille drage her vil nå at bide i dig inden du når nogle steder ind og så er det farvel og go'nat til dig, jeg bryder mig bare ikke om at blive rørt ved okay og nej tak jeg har lige spist" hun så ud af vinduet og trag benene op under hagen og sukkede
"jeg ved ikke om ud er ond eller god, men lige meget hvor søde folk ser ud kan de være de ondeste væsner, se selv på mig"

Nicolas sukkede og saa meget saaret ud.
"Jeg synes ikke selv jeg er ond, Kasakuno synes ikke jeg er ond. Hvorfor tror alle andre saa at bare fordi jeg vil hjaelpe dem, saa er det automatisk det samme som at jeg proever at score dem?"
han sukkede trist.
"Vil du hoere den hele sandhed hvorfor jeg er her?"

"jo tak, og jeg siger ikke du er ond, jeg siger du lige så godt kan være ond som du kan være god" hun så afmålende på ham, hun hade lidt ond af ham for hun havde været ret hår ved ham, men hun orkede ikke alle de overraskelser på en gang, hun sukkede

Nicolas sagde ikke noget han sukkede bare og rejste sig. Han gik over til vinduet og saa ud.
"Undskyld, jeg blev bare lidt... du ved..."
han smilte svagt.
"Foelsom... Hvorfor kunne jeg ikke have vaeret generalen for.. foelsesloeshed?"

"hvor skulle jeg vide det fra, alt dette er nyt for mig, men hvorfor kom du?" hun ville ikke give slip denne gang, hun følte sig lidt som en brik i et spil og hvis hun var det ville hun i det mindste vinde, hun så strængt på ham "fortæl så"

Nicolas smilte, ingen fingre imellem denne gang.
"Kasakuno bad mig om at komme fordi han regnede med at jeg kunne komme i god tale med dig og fordi han ikke bryder sig om at jeg godt kan lide hans soester. derfor ville han proeve at slaa to fluer med et smaek, ved at sende bud efter mig."
han spiste endnu en bolle og saa ud paa et eller andet udenfor.

"det er problemet ved at forudindtag at man ved hvordan folk er, men sådan er det, har du fundet ud af hvad du ville finde ud af eller vil du have jeg skal blotte mit bryst for dig så du kan rode lidt i mit kolde hjerte?" der var en ironi over hendes stemme der værken var kold eller varm, det hele var så forvirrende, hvorfor skulle hun kunne tale bedre med ham?
"er jeg så bedre end hans søster?" hun kunne ikke lade vær den del af historien morede hende
"en nymfe kan kun give sin kærlighed til en og når han dør dør hun og jeg vil ikke have andre skal vælge når jeg dør"

Nicolas sukkede trist.
"Det var en dum ide.."
han saa paa Tess med taarer i oejnene.
"Du er paa hoejde med hende, men jeg har ikke lyst til at kaste mig ud i noget."
han saa over paa Kasakuno.
"Vi ses vel naeste gang du vil proeve at faa mig til at score en toes."
han smilte, men hans oejnene var fulde af sorg og vrede.
"Det er aabenbart det eneste jeg kan bruges til.."
han bukkede hoefligt for Tess.
"Jeg haaber vi kan moedes igen under mere rolige og naturlige omstaendigheder. Pas paa dig selv."
han blinkede kort med det ene oeje og gik saa ud af doeren.

hun vende sig rasende om mod Kasakuno, det skinede nærmest ud af hende hvor sur hun var "hvor våver du at gøre sådan noget mod ham, jeg stolede på dig!!!" hun var rasende og hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun havde lyst til at slå ham og samtidig græde af afmagt, hun gik hissigt hænd til ham "det gør du ALDRIG igen!!!" hun råbte ham lige ind i ansigtet, hun var så sur at det boblede inde i hende. hun vende sig og fandt den lille flaske der lå i den anden sadeltaske, hun havde lovet sig selv at stoppe, men hun måtte styre lysten og hun var ikke stærk nok nu til selv at gøre det, hun åbnede flasken og førte den til munden

kasekuno kikke efter ham og mulemde stille "hvade du forvendet at du kunne bruges til andet ha" han kløede sig i nakken og satte sig nedmens han smilede en smugle over deres samtale "jeg håber virkelig at han ryttede køkkendet op efter sig

hun vende sig rasende om mod Kasakuno, det skinede nærmest ud af hende hvor sur hun var "hvor våver du at gøre sådan noget mod ham, jeg stolede på dig!!!" hun var rasende og hun viste ikke hvad hun skulle gøre, hun havde lyst til at slå ham og samtidig græde af afmagt, hun gik hissigt hænd til ham "det gør du ALDRIG igen!!!" hun råbte ham lige ind i ansigtet, hun var så sur at det boblede inde i hende. hun vende sig og fandt den lille flaske der lå i den anden sadeltaske, hun havde lovet sig selv at stoppe, men hun måtte styre lysten og hun var ikke stærk nok nu til selv at gøre det, hun åbnede flasken og førte den til munden
(((((sorry men ellers passer det ikke rigtig ind :S)))

han sukkede og rejsete sig "hvis det absellut skal være noget lort kan jeg lige så godt fuldføre det hun kommer virkelig til at hade mig nu jeg er så død når hun får fat på mig" han tænkte på moderen til sit barn og han vidste at det han gjorde nu ville være rigtig dumt han gik over til hende tog fat om hendes liv og forsøgte at vende hende om

hun var smidig og hurtig, hun snoede sig rundt om ham og slog benen væk under ham, men hun tabte flasken samtidig og blodet fra hendes ofre røg ud på gulvet "jeg vil have en forklaring! og du våver at røre mig, du er ikke i god jord lige nu, jeg er blevet duspurgt af en brunstig hingst, hvad forstod du ikke af det jeg sagde med jeg ikke er en hoppe til højest bydenede!" hun var virkelig sur, og banede indvendigt over at hun havde tabt flasken, bare jeg ikke midster min kontrol bare jeg ikke gør, bad hun stille, hun rystede af raserrig, hun opdagede at hun stod med kniven fra benet i hånden og hendes sår var sbrunget op igen og en stor bledplet brede sig udover kjolens ene side

"og jeg er ligeglad fatter du det ik grunden til at jeg gjorde det er at det gør onmdt og jeg ved det er forkert" han rejste sig og stirede på hende han rystede på hvoedet "du bløder lad os gøre noget ved det"