en gæst

"overhovedet ik kiziki føler sig bare uden for og bliver en smulge voldlig som sagt det er hende der er den fornufte af os men hold da helt op hun bliver virkleig nemt jalux især når hun hænger på vægen og jeg står uden for med en kvinde i armende" han gjorden en hurtig bevæglede med tre fingere og sårt healede han smilede beroligende til hende "se selv ingen skade sket"

"ååå det vil komme efter dig en dag, magi er ikke et legetøj selvom mange opføre sig derefter, måske burde hun bare lære hvem der er herre og hvem der er tjener" hun smilede og kyssede ham, hesten begynde at græsse igen, den håbede forsat bare det var en af den herskerindes små lege, selvom det ikke tyede der på, "sig mig, hvad vil gør nu kære, udover nok snart at få noget at spise, for jeg er sulten og jeg spiser ikke de der risboller igen" hun smillede drilsk, "tror du ikke jeg skal overtage madlavningen, jeg har lært andet end at slå ihjel, i mit kloster, de mente jo jeg skulle være en fin lille husmor" hun smilede med et glimt af frækhed i øjnene og de sidste ord om fin lille husmor, lavede hun en karismatisk forfinet stemme

kan køde sig i hårdet med venstre hånd "det er nok en god ide ser ud jeg kan ikke lave anet" han så en smugle folv ud mens mens han kikekde ned i jorden "og ikke engang det er jeg særlig god til som du nok har lagt mærke til" et lille smil spillede på hans læber og sloen blev reflekteret i hans hår så skyggen faldt og fremhævede hans ansigstræk

"samlen nu din kniv op inden den laver mere ballade og vis mig køkkenet, så ser vi hvad vi kan gøre" hun smilede og gik forbi ham ind i huset igen, hun stoppede kort ved døren og rystede på hovedet, tossede dyr, i døden ja og gennem døre ville den i sandhed gå for hende "det er meget få mænd jeg har mødt der har kunnet lave mad, det gør at man har let ved at blive ansat som den uskyldig stille kokkepige" sagde hun drillende inde fra huset, men det var rigtig mange have troet på lidt sjov med kokkepigen og mød deres død

han smielde af hende og samlede lydigt kiziki op fra jorden og sattte hende ved sin side * jeg må være den eneste mand der er så heldig at være omgivet så to så dejlige kvinder* tænkte han stille og kikkede kærligt på tess og sit sværd før han gik ud i køkkenet

det var dejligt endelig at få lov til at lave noget, hun have aldrig været godt til at holde sig i ro, det eneste tidspunkter hun havde gjort det, var når det var strængt nødvendigt, når man ventede på et offer eller med en bog foran sig "lad os se hvad har overhovede der kan bruges?" hun smilede kærligt til ham, tænk, det var sådan en hjemlig følelse hun havde ved ham, var det mon sådan hendes mor havde følt over for hendes far? hvis det var forstod hun hvorfor hendes mor havde opgivet alt

"nok ikke særlig meget jeg har grønsager og ris og kryderi jeg spiser ikek kød" han stiledte sig lænet op af dørkammen og betragede hende mens hun gik rundt i køkkenet hun var så ubeskrivleig smuk ligepludselig fik han ondt af nicolas for at have været så hård imod ham bare fodi han var foelsket i sio

"det går nok" mumlede hun mens hun tænkte, spiser ikke kød, ja ja, det gjorde nymfer heller ikke de var et med dyrene, *gad vide om jeg så ikke kan lide kød længere* tænkte hun undrende for sig selv og kom til at fnise lidt, hun vasked grønsgerne og satte en gryde over med vand, hun fandt en kniv og begynde hurtigt og kontroleret at hakke de forskellige grønsager i små stykker og puttede dem ned i vandet, grønsagssuppe var sundt og godt og gave masser af energi

han kikkekde lidt misbiliende på maden " jeg synes der mangler nogle ris men det kan også bare være fordi jeg altid har spidst ris til alt det gør en stærk" han s,ielde som en lille dreng mens han rulle ærmet op og spændtre overarmen så hun kunne få et bevis på at ris gav store muskler

hun rystede fortvivlet på hovedet MÆND! "er det min eller dig der laver mad? og jeg har ikke fået det der ris før jeg kom her og jeg har lagt mænd ned på din størrelse og ikke kun på den ene måde" hun blinkede til ham, han skulle bare vide, hendes nærkampslære havde være et ordenligt brød af en mand lige så bræd som han var høj og det var ikke fedt han bestod af

"vil genre se den dag du ligger mig ned" han smilede drillende til hende og stildte sig og btragtede hende igen med armende over kors han kikkede ned i jorden og mumlede "ris er godt der findes intet beder "

nu skulle suppen bare koge, hun stillede sig helt op af ham og viskede i hans øre "nu får vi ses store fyr, hvem siger jeg har lyst" hun nappede ham i øret og trak sig hurigt væk fra ham igen og gik hend til suppen for at røre lidt i den, hun smagte på den for at finde ud af hvad den manglede, jo salt og peber som altid, hun tilsatte det "du er meget glad for de ris var? er det noget alle lever af her?" spurgte hun i spøg, hun kunne værtfald ikke kun leve af det, alt for trivielt, men hun havde dog næsten kun levet af blod i de sidste del år, men hun havde da også fået fast føde

"næsten ihverfald dem der spiser hos mig og ja ris er godt" han gik over bag hende og løftede hende hurtigt op og sattede hende på bodert og lagede hænderne på hver siden af hende "du sakl passe på med hvem du spøger med det er ikke altid at det er lige sund" han smielde til hende og blinkede hvor efter han kyssede hende kærligt på munden

hun lagde armen om han hals og låste bene fast om ham og trak ham ind til sig og kyssede ham kærligt "uha lyder spændene" svarede hun drilsk, hun løftede det ene øjenbryn hun ville da gerne finde ud af hvad det var, hun slap ham og hoppede ned fra bordet så hun stod helt op af ham og kiggede ham i øjnene, men et legesygt blik

"jeg går ud og tager et koldt bad det trænger jeg til" han rødmede en smugle havede ikke forvnedet den reaktion fra hende og han visdte ikke hvordan han skulle forholde sig til den ild hun tændte i ham det var sandt at han ikek begærede hende men efter den opførsel var han ikke sikker længer

hun smilede, "skynd dig, maden er lige straks klar, sikker på du ikke vil vente til efter?" hun smilede, hun viste godt hvilke knapper hun havde trygget på, når det kom til det punkte med mænd, var hun ikke just en dum bondetøs, men hvis han ikke følte sig behagelig ved det var det vel fint nok, hun gik over til suppen og rørte lidt mere i den og lagde lidt mere bræde på ilden

han løb ud i haven og hoppede i den kolde af kilderne med tøj på mens han forsøgte at få tømt sit hoved fra de tanker der løb igennem ham * det er håbløst hun driver mig langt ud over vanvidets grændeser hvad kommer entil efter vandvid arrrr hvorfor skal jeg forælske mig i kvinder det er odnt " han ikke ned af sig selv og endte med at tage sig selv til hovedet af ren og skær selvmedlidenhede

hun var ved at dø af grin *ååå hvor er han dog kær* hun rørte vider i suppen, mmmm den duftede godt, bare han ikke møder Grima der ude han vil ikke bryde sig om det han vil kunne dufte, hun fik endnu større grineflip, men sende dog alligevel en lille advarende tanke til hensten der ellers forsigtigt var begynd at liste ind på ham i haven, ikke fordi en hest er særlig lydløs, men den prøvede da, nu skulle den lære ham, men nej, den herskerinde kende den vist for godt. hun kiggede ud i haven for at se hvor kasekuno blev af, hun ville meget gerne spise nu

lidt efter rejse han sig igen da hans krop var gennem kold og han ikke kunne tænke på aet end at komme ind i varnemen igen han gik rystende og gemmenblødt ind i stuen og begyndte at tage tøjet af hun stod jo aligevel ude i køkkendet og han kunne vireklig ikek klare den sidste vej ind til væreslet

hun fylde to talerkner med suppe, hun gik og nynnede for sig selv, en børne sang hendes mor havde lærd hende, hun høre ham ikke komme ind, skulle hun gå ind i stuende eller blive i køkkenet, hvor spiste man dog i dette hus, de havde spist i stuen sidst, men den var nu helt blodig, Humm *typisk hvad mon er det rigtig* hun gik ind i stuen med øjnene rettet mod tallerknerne for ikke at spilde, hun opdagede ham kun lige knap, men kiggede ikke, hun var helt optaget af nynnen og maden, uh hun var sulten det føltes som om hun ikke havde spiste i flere dage, hun stilte tallerknerne på bordet og satte sig "du må nok få noget tøj på" sagde hun lidt halvthøjt, hun sad med ryggen til ham

han vendte sig om og kikekd epå hende *arrrrrrrrr* hans ansigt røbede alt ove rhvor overrasket han var blevet han skyndte sig at hoppe i et par bukser og kom over til hende stadivæk med vådt hår"undskyld jeg vidste ikke du sad herinde"

"bare rolig, det går nok, spis nu, jeg er ved at dø af sult og bare rolig, jeg så intet" hun smilede drillende, *han var da lidt spøjs* "du mødte ikke Grima der ude vel?" hun begynde at spise, ååå det smagte godt, det var længe siden hun havde fået grønsagssuppe, der gik ikke længe for hun havde spiste det hele og måtte vendte på han var færdig før hun kunne være bekendt at hendet noget nyt

"overhovedet ikke" han satte sig ned ved siden af hende og begyndte at prikke skeptisk til maden den så ikke rigtig ud den var ikke hvid og kornet men flydene og gennemsigtig og hvad skete der for de bløde grønsager skulle de ikke være sprøde og knassende han kløede sig i hårdet og læende sig tilbage igen

*puha* det var altid noget "noget galt med min mad?" hun kiggede skæbtisk på ham, hun var allerede færdi med sin "jeg troede generaler var stærke og ikke bange for noget og her sidder du og prikker i din mad som et lille barn?" hun smilede, og håbede han snart ville spise så hun kunne få noget mere, iii hvor var hun dog sulten, hun kiggede lidt på blodpletterne på gulvet, sikke noget rod

"nmen jeg er ikek sulten mor og maden ser underlig ud" han læende sig frem og lugtede til den "den lugter også underligt mor vil du ikke godt læse en godnat histoire for mig mor vil du ikek nok kom nu be bebe bebebebbebbebe" han smielde over hele hovedet mens han sagede det