en gæst

"exkæreste??? hvad snakker du om? det tætteste jeg har været på mænd i flere år har været i deres sidste minutter før de døde"
hun så på ham, var alle folk her så sære? hun slog med nakken så det lange røde hår løsnede sig fra hendes ryg, hun svedte ikke så meget mere

Nicolas rystede paa hovedet og viftede afvaergende med haanden.
"Glem det, jeg tror jeg taenkte paa noget andet."
han lagde hovedet lidt paa skraa og saa paa kvindens haar.
"De har smukt haar.."

"jeg kan blive meget smukkere, lige hvad du ønsker hvis jeg tager imod min mors arv, altså måske" hun sukkede, hvad skulle hun gøre og hendes værd sad bae og gloede og den fremmede sad bare og snakkede i toger, hun så på ham med et undersøgende blik

Nicolas smilte og talte uden at taenke sig om.
"Det behoeves ikke... du er allerede meget smuk."
Nicolas kort op og ned af sig selv.
"Hvad er der? har jeg en plet?"
han toerede sig kort i ansigtet saa hans ansigtsmalling blev tvaeret ud.

"nej jeg kigger bare, det er rart at vide hvordan venner og fjender ser ud? og smuk udvendig men girm indvendig, men denne snak har jeg haft med din ven der, fortæl mig siden i to ikke snakker må dit besøg dreje sig om mig, hvorfor er du her? og hvad har jeg med det at gøre?" hun kiggede skarpt på ham, mens hun kælede for tatoveringen på hendes inderlår, en drage der havde halen snoet on hendes lår, en af hendes mange små beskyttere, der var tatovert over hendes krop

Nicolas smilte venligt, han saa diskret paa Kasakuno og bed sig i underlaeben.
"Jeg kom bare forbi... Kasakuno er min bedste ven af generalerne, saa det er da kun normalt at jeg kommer paa besoeg nogle gange."
han saa kvinden dybt i oejnene uden at blinke.

"jeg tror dig ikke" hun så mere fast på ham "du ved det ikke er pænt at lyve for en dame" hun smilede skælmsk "i lød ikke just som venner da i snakkede i døren" hun rejste sig og gik ud og hentede sit sværd, hev det ud af skeden og begynde at fjerne blodet fra hendes sidste offer, mens hun nå og da så op på ham

Nicolas rystede paa hovedet og rejste sig op, han bukkede undskyldende og hoefligt.
"De har ret, tilgiv mig froeken. faktisk bad Kasakuno mig om at komme, men jeg ved ikke hvad grunden er."
han saa paa hendes svaerd men det roerte ham ikke lige, i saa fald viste han igen tegn paa frygt.

"jamen dog" hun så ond hen på hendes vært, hun havde på fornemmelsen at det drejede sig om samtalen fra tidliger og han kunne godt glemme det, hun skulle ikke bare giftes væk, hun var intet dyr
"jamen dog jamen dog, jamen sæt dig endelig, jeg har dræbt hvad jeg skal dræbe og der er ingen grund til at vi forstyrre hans lille plan" hun smilede hårdt og kiggede på ham med drilske øjne

Nicolas satte sig ned igen, han saa tydeligt saaret ud og saa ned i jorden mens han gned sine haender sammen.
"De maa meget undskylde hvis min kollega eller jeg paa nogen maade har gjort deres situation ubehagelig."
han saa op paa kvinden med oprigtig skyldfoelelse og sorg i sine oejne.

"jeg har været ude for værre" hun så på ham med milde øjne nu, hun var kommet af med sin vrede, hun løftede sværdet og studerede det, jo nu var det rent, hun strakte ryggen og den tynde hvide kjole smøg sig endnu strammere om hendes krophun lod fingerene løbe gennem håret, det var så læne siden hun havde haft løst hår

Nicolas smilte lidt da hun saa paa ham.
"det var godt.."
Han stirrede fortryllet paa kvinden da hun strakte sig, men saa vaek igen da det vil vaere pinligt hvis hun opdagede at han stirrede paa hende igen. han virkede lidt nervoes, og vidste ikke hvad han skulle sige.

"hvad er du nervøs over?" hun viste hun gjorde nogle mænd nervøse, men ham her var af samme slags som hendes vært og han havde endnu ikke vist tegn på nervøsitet, men ham her var anerledes, hun kunne mærke det, puttede sværdet i skeden og lagde det ved siden af sig og så på ham igen, han virkede meget ung, alt får ung til hende hvad havde han dog tænkt sig, hende gift med en yngling

Nicolas saa hurtigt paa kvinden igen.
"Ingenting.. jeg proever bare at lade vaere med at stirre paa dig."
han smilte lidt paa en underlig maade.
"Selvom det nu er lidt svaert... jeg tror ikke jeg har set en kvinde saa smuk som dem foer."

"ha ha ha jeg er ikke smuk når du lære mig at kende, desuden er det mit lod i livet, min mor var nymfe viser det sig, de er det smukkeste der findes, sige det, jeg ved nu ikke mit ydre afspejler ikke mit indre, men det har hjulpet mig meget på min færd, som åbenbart er end her" hun begynde at kæle for hendes dragetatoveringe igen, mens hun så intens på ham, han virkede så ung og talte så myndigt

Nicolas smilte mere naturligt denne gang, han var begyndte at tage det roligt igen.
"Nu kender jeg Dem jo ikke saa godt, saa jeg kan desvaerre ikke fortaelle om De taler sandt eller ej."
han slog kort ud med haanden mod sofaen(hvis der er en?) en gestus der fortaelte hende at hun kunne saette sig hvis hun havde lyst.
"Men vi har alle hemmeligheder.. gode og mindre gode.."

"jeg sidder fint på gulvet tak og nogle også dårlige ikke og nej de kender mig ikke og der er hvist kun godt, men fortæl mig lidt om Dem, de virker så ung til at beside en sådan stilling" hun løsnede snorene foran på hendes kjole så der kom lidt mere luft indunder den, endnu en tatovering kom til syne, denne forestellede to ravne over for hinanden, de var lavet lige under kravebenene

Nicolas saa kort paa de to ravne men kom saa til sig selv.
"Mit navn er Nicolas Waters, jeg er som sagt general for foelsomhed. jeg er 24 aar, saa jeg vil ikke lige sige ung. Mere er der ikke lige at sige om mig.. Hvad er Deres navn? Fortael mig lidt om Dem selv, hvis de har lyst?"
han smilte glad og behageligt til kvinden og ventede taalmodigt paa et svar.

"følsomhed, som sagt jeg tror du er i det forkerte hus" hun smilede skævt "er du så gammel jamen ser man det, de ligner ellers en yngling" hendes blik blev mere drilsket og intenst "så du vil vide noget om mig, ha haha ha, jeg hedder Thea, men kald mig Tess, jeg er ikke så formæld med resten af mit navn for min familie er døde og jeg er ikke her fra dette land, jeg kommer fra et land fyld med bjerge, andet er der vel ikke du behøes at vide, hr, general?" hun smilede skælms
"fortæl hvorfor du frygter min vært" hun rejste sig og begynde at gå lidt rundt og se på tinende i rummet

Nick fulgte Tess med oejnene.
"Hvad mener du med frygter? jeg er ikke bange for ham."
han sank en klump og saa kort op og ned af Tess.
"De kan bare kalde mig Nick, selvfoelgelig kun hvis de har lyst."

"det har jeg ikke"svarede hun skarpt, men sende ham et roligt kærligt blik
"nå ikke, det vriker ellers ikke som om i er på særlig god fod, med hinanden, fortæl nu lidt, inden du begynder at kede mig" hun så lokkende og indbydene på ham, hun elskede denne leg, bortset fra at denne gang var den for sjov

Nicolas trak paa skulderen og lo svagt.
"Man kan jo ikke vaere bedste venner med hele verden, kan man vel?"
han saa ud af et vindue og sukkede lavt og kort.
"De virker ikke som en saerlig venlig person, er jeg bare heldig eller leger de med mig?"

"ha haha nej det kan man ikke" hun smilede mildt til ham
"hvorfor skulle du være heldig? og har du noget imod at lege lidt?" hun smilede skælms, noget vildt og frit var kommet over hende, det kunne kun være det hun frygtede, som lå i æsken, men hun nød det alligevel
"jeg kan skam være en meget sød person, men jeg kan også være umennekselig ond" hun gik hend og stillede sig ved siden af ham og kiggede ned på ham og smilede "hvad vil du have?"

Nicolas sukkede og saa kvinden lige i oejnene.
"Sandheden.."
han smilte skaevt og loeftede sine oejnbryn paa en drillende maade.
"hvad vil du have?"

"sandheden er svær og ikke en dans på roser, men som du vil" hun smilede lettet og natte sig på knæ ved siden af ham
"mine familie blev dræbt af lejesoldater, en munk fandt mig og opdragede mig i hans kloster, alt jeg har lært kommer der fra, jeg svor hævn over de folk der havde dræbt min familie og da jeg blev 18 måtte jeg forlade klosteret og i stedet for at ride til en greve der kunne gifte mig væk red jeg ud og spredte død og ødelæggelse, da jeg havde dræbt den sidste af de mænd der havde udryddet min familie, førte min hest mig her til, jeg fik besked om at jeg burde ligge mit liv om ellers ville jeg dø, snart. tilfreds? og jeg vil have fred og jeg vil finde ud af hvad jeg skal gøre" hun så op på ham med rolige øjne, som samtidigt bestemt fortalte at der ikke kom et ord til over hendes læber omkring hendes fortid