en gæst

"så lad være bliv" han kikekde hende ind i øjende og ikke engang runkede brynede over det han så hun var stadivæk hans og det kunne hendes fortid ikke lave om på det skulle ingen så meget som forsøge på og hvis hun selv ønskede at gå ville han hjælpe og støtte hende i det det var der ingen tvivl omhan elskede hende jo

hun lagde armene om ham og lagde hovedet mod hans bryst "jeg vil ikke rejse, jeg holder af at være her, hos dig" mumlede hun *men jeg savner friheden og naturen, men er det ikke et lille offer for meget så smukt* tænkte hun stille for sige selv, træet sukkede veltilfreds dyrene stod pg stirrede på dem som om de aldrig have set noget lignene, og hesten prustede og rystede på hovedet *tobenede gider de lige styre sig*

han løftede blidt hendes hoved op med en pegefinger under hendes hage og kyssede hende lideskabelig et langt og bld kys uden tvang eller noget som en sommerfulg der lander på ens hånd "jeg elsker dig det skal du vide og jeg støtter dig i alt du gør slev hvis du rejse rmen jeg håver virklig at du vil blive"

kysset kom noget bag på hende og især med sådan en gruppe tilskuere, det virkede lidt pinligt, men det tænkte han nok ikke over, han kunne jo ikke høre deres lidt frække diskution om hvad der skete, "jeg skal nok lade være med at rejse, men jeg er ikke så god til det med børn så forvent ikke den store husmor af mig" hun smilede og sende et lille blik til dyerene *bland jer uden om, ellers må i finde jer et andet sted at være*

"det er helt ok tro mig du kan ikke hade hende det er hun for nuttet til og hun kan ikke havede dig da hun ikke ejer den eneskab" han smilede til hende og hans øjne glinsede dom et barn jule aften

ååå han skulle bare vide, hende og børn var aldrig gået godt før, de var små og over det hele og man var altid ved at træde på dem og så kastede de sten og spyttede efter en, "ja ja" sukkede hun stille hun lagde hovedet mod hans bryst igen, endnu en udfordring, tænk måske ville det ikke blive så slemt, så længe hun ikke skulle have ansvar for det, hun kunne jo altid stikke af senere, hun smilede stille og sukkede, aben kravlede op og lagde sig på hendes skulder

kaseknuo kikkede misblignede på arben og tarak så på skulderne hvis hun var gået med til at leve med hans datter måtte han vel også finde sig i hendes dyr skøndt det ikke var noget der hugede ham helt vild men hvis han så meget som fandt en knækket iris ville de dyr ryge ud med det samme

"jeg tror dog vi har fået et lille dyreproblem, jeg ved ikke rigtig hvor de er kommet fra, men jeg tror de har bestemt sig for at blive" hun så undskyldene på ham, det var jo ikke meningen, de kunne jo bare apelere til hende fordi hun forstod dem. hun lod en finger køre over den lille abes hovede og lagde kinden mod det, den udstøde en lyd af velbehag

"så længe de ikke rør mine blomster ser jeg intet problem i det" han smilede til hende men havede ikke i sinde at rør ved aben "og så længe de ikke er i sengen elelr bare i soveværeslet"

"værken katte eller hunde spiser blomster, det troede jeg du viste" hun grinede aben hoppede op på han skulder og lagde sine små arme i et knus om hans hovde, hun brød i latter, det så så sjovt ud, "ååå hvor er i søde, men bare rolig han er en han" hun smilede et grinenede og kærligt smil til ham og hendes øjne lyste af den kærlighed hun følte for ham

kasekuno stirede panik slagen på aben nej han kunne viorkeligvirkelig virkelig IKKE li dyr og slet ikke aber han kikke på hende "!men de kan gå i dem vil du ikke godt fjerne din lille ven jeg er ikke så meget for nærkontat i forvejen og slt ikke med dyr" han så bede på hende og ligende mest af alt en der havede lyst til at begynde at tude af frygt for dyret ja han havede en forbi for dyr

hun kunne ikke lade være med at grine mens hun ragte en hånd frem mod aben "kom her lille skat" aben kravelde over på hende og så lidt såret hend på ham "nej jeg ed godt du kun gjorde det for at være sød" sagde hun til aben mens hun holdt den mod sit bryst, "men det skal nok gå, smut nu ud og leg" aben hoppede fra hende op i træset, den sende et sidste såret blik ned mod ham, "hvordan vil du håndtere et barn, når du er bange for dyr og nærhed, hun tråtte lidt væk, lagde hovedet på skrå og kiggede på ham, "sig mig er du faldet?"

"faldet hvorofr tror di dog det?" han kløede sig forviret i håret med venstre hånd og kikkede endnu mere forviret på hende så kikkede han ned af sig selv nej han havede ikke jord på tøjet "jeg er da ikke faldet eller det tror jeg i hverfald ikke jeg er når" han kom i tnake om det o gkikkede bag på sit tøj og ganske rigtig der var jord "det er ikke noget bare din hest der bestemete sig for at jeg skulle med her over"

"suk han tror altid han ved bedst, når det kommer til mit bedste, som sag, min far, min bror og min søn" hun smilede blidt og gik hen og kyssede ham på kinden "jeg håber ikke du frygter nærvære med mig" mumlede hun og gik hen og satte sig ned ved dyrene " hvad skal jeg gøre med jer loppereder?" hun løftede en kat, "ja ja jeg må vel finde opskriften på loppekur inden i smitter os alle ikke" hun smilede og tryggede kinden mod kattens hovede, den begynde at spinde "men i henter ikke flere af jeres venner okay?" dyrene gav hende ret

kaskenuo tog sig til hvoedet "hun har åbnet et dyre hejm i mit hus årr nej og jeg som trode vi skulle bo her alende nr ja koneko kommer til at elske dem" han talte kiziki der gav ham ret hun så ud til at affinde sig med siturationen

hun grinede satte katten fra sig og gik hend til ham "dyr er som børn, de klager bare mindre" hun kyssede ham blidt og så ham kærligt i øjnene "du affinder dig med dyrene og jeg affinder mig med barnet" sagde hun med en drillende tone "og jeg tror de kan lide dig, bortset fra aben, den er meget såret" hun kyssede ham igen

"jeg skal nok være sød ved dyrende hvis de er søde imod mine iriser" han kyssede hende igen krævende og længed han nød at kyssede hende lige pludselig unden grund visdte ikke hvorfor kom sig nok af at hun var lige som havet meget ureagerligt som et ene tidspunkt var smuk og stille det næste var lumsk og farligt

hun tog imod hans kys og gengælde det, hun lagde armene om hans hals. mens hun sende dyrene væk, med advarselv om blomsterne, hun var lidt træt af at blive begloet vær gang de kyssede og især fordi dyrene blev ved med at diskutere om det var den måde de parede på og det gjorde hende noget flov

han kyssede hende igen og løftede hende op og bar hende ind i huset hun var så ufattelig smuk der var intet at gorde han var hendes med hud og hår og fulkommen i hendes magt

hun blev lidt urolig hun havde ikke regnet med at han ville stoppe sine små kolde badeture allerede " hvad laver du?" mumlede hun stille, men ventede ikke på svar men kyssede ham i stedet lidenskabeligt og kærvende, nymfen i hende fryede sig af glæde og hun som endelig troede hun havde fået styr på den, *ååå jeg må holde igen* tænkte hun, men det var så svært

"forkæler dig"han bar hend ind i snegen og satte hende på den vendte sig om og gik over til skabet som han åbnede og hev den ene vidunderlige kjole ud efer den anden til der tilsidst lå 13 smukke kjoler vævet i det findeste stof på sengen ved siden af hende

hun begynde at grine "du må stoppe med det her du forvirre mit indre og du gør det sværre og sværre for mig at styre min nymfeside" hun smilede til ham "og jeg holder utrolig meget af mit eget tøj og har ikke lyst til noget nyt, kære, kom her og giv mig et kys i stedet, jeg har savnet dig sådan hele dagen, på trods af jeg har været ude og opleve en del" hun smilede kærligt til ham, hun kunne ikke lade vær med at sende et lille hånligt ha til nymfen og smile lidt for sig selv, hendes menneskelige side, ville nok aldrig komme sig over den troldmand og hendes lille søn

han satte sig ved sinde f hende og kyssede hende inderligt "jeg har også savnet dig mere end du aner" han smielde til hende og kløede sig i håret

hun lagde hovedet på hans skulder, "hvad tænker du på?" spurgte hun og smilede, hun satte sig op i sengen og trak det ene ben op under sig og vende sig og kiggede på ham hun kyssede ham på kinden og tog hans hånd

"dig og koldt vand" han slog en krytal klar latter op og kyssede hende igen kærligt mens han kasede et hurtigt blik ud af døren for at finde den hurtigtste vej til vanet hvis det blev nødvendtigt