venter på døden

hun grinede og dykkede og svømmede helt tæt op af ham og dukkede op foran ham og smilede "jeg kommer fra et land, men helt andre normer og måder at more sig på" hendes øjne lyste af glæde og hun smilede "vi danser, drikker og ler, mænd slås for at vise deres muskler, om foråret, bliver der holdt kæmpe markede med fest og konkurancer og også når høsten er i hus, der er en fantasktisk stemning, trommerne slår som de elskenes hjertelsag og dansen bliver intens og vild, som en flygtende hjorteflok, og man kan ikke undgå at miste pusten der er bål og lykke og glæde, ikke som her påpasselighed og dybter, når der rigtig festes, er det overfladen man tænker ikke man nyder bare" hun smilede til ham og skubbede til ham

Nicolas tog et par skridt bagud, han smilte glad og lagde hovedet paa skraa.
"det lyder skoent. det maa jeg proeve en dag."
han svoemmede over til Tess og lagde armene over hendes skuldre.
"Der er nu noget over kvinder med vaadt haar,"
han saa diskret ned af hende.
"maaske er det bare din kjole."
han smilte sigende og gik taet ind til hende.
"sikke en fed svoemmetur..."

"så nu skal du ikke lade dig påvirke, du er general" hun grinede og svømmede væk fra ham og hoppede op på kanten og vred sit hår "men jo det er fantastisk, kan jeg sige dig, men de unge mænd skal passe på for de fleste ungkvinde folk er bare ude på at finde sig en mage" hun grinede drilsk

Nicolas dykkede under vandet og kom op igen.
"Saadan nu har jeg taget mig en kold dukkert. fuldstaendig klar i hovedet. hvad med at blive lidt hernede sammen med mig. det kunne maaske blive en god oplevelse."
han svoemmede lidt rundt uden noget maal og til sidst endte han ovre ved kanten ved siden af Tess.

"jeg tror du har fået vand nok, du risikere det opløser din hjerne" fnisede hun drillende og skubbede til ham med foden "hvad er der med jer og koldt vand, jeg begynder at tvivle på det virker" grinede hun, hun huskede alle de gange Kasekuno var styrte ud for at slukke sit begær i det kolde vand

Nicolas smilte svagt og hviskede stille i Tess oere.
"jeg tror det er fordi, det faar vores ... til at blive meget smaa."
han svoemmede vaek og lo hoejt. han lo saa meget at han faldt og slugte en masse vand. han sprang hurtigt op og i en blanding af host og grin, spyttede han vand ud af munden.

hun grinede og løftede så det ene øjnebryn "jeg troede ikke de kunne blive mindre" hun smilede ondskabsfuld drillende og svingede sig over kanten og tog falsken og hev proppen af og tog et drag af det "hvad er der dog med jer og vand, i tror det renser alt væk" hun svansede forbi ham og grinede "jeg syntes du er lige så uren som før, hun sniffede drillende til ham" hendes øjne skinede af morskab

"hov hov, lille froeken. jeg er saa ren som jeg kan blive."
han rakte sin haand ud men roerte kun svagt hendes arm.
"du maa passe paa med hvad du siger. du ved jo ikke noget om mig."
han saa spaent paa Tess, men viste dog ogsaa en smule selvkontrol.

"ha ha ha mænd er alle ens, på visse punkter og et af dem er at ingen af jer kan tilfredsstille mig" hun grinede og tog et par små dansespring væk fra ham og snorrede så rundt, vandet bredes sig som en vifte fra hendes hår

Nicolas stod med aaben mund, han tog sig sammen og svarede hende kontant.
"Du har ikke proevet mig endnu."
han smilte hemmlighedsfuldt og rykkede lidt rundt, men blev stadig vaek fra hende.
"Du kunne blive overrasket."

hun stillede sig med let sprede ben, knyttede hænder i siden og hovede på skrå og betragtede ham om om hun vuderede en ung tyreklav og svarede så efter en stund "nej jeg tror det næppe, kære ven" hun smilede skævt og løftede det ene øjenbryn

Nicolas smilte skaevt og trak paa skulderen.
"dit valg, men jeg siger dig: du aner ikke hvad du gaar glip af."
han smilte glad og satte sig paa kanten. han saa eftertaenksom paa Tess.
"ikke engang et kys? det kunne vaere du opdagede noget nyt."
han smilte glad og saa spoergende paa hende.

hun stivnede og så stift på ham "jeg har aldrig nyt mænd i sengen og jeg kommer aldrig til det, det var en nødvendighed, forstå det" hendes blik var koldt og død "og nej ikke flere kys, legen er forbi og alvoren er på vej" hun kiggede op af gaden, og så på solen der var ikke længe til hun skulle gå

Nicolas sukkede svagt og trak på skulderen.
"ok, det er vel også ved at blive sent..."
han satte sig stille på kanten og så ned i vandet.

hun så på himmelen," ja det er det vel nok" svarede hun men en afhold mine, hendes øjne så granskende på himmelen og så på ham "jeg elsker ham og alligevel tror jeg at den eneste måde jeg vilder mig selv tilbage, er ved at fornægte det og slå ham ihjel" hendes stemme var stille og trist, men vært ord skar af sandhed, hun ønskede det ikke sådan, hun ville ønske hun bare kunne være en pyntedukke, eller endnu bedre bare forladet dette sted og slutte sig til krigen og hendes herre, hun ønskede at opdrage hendes børn i et frit hjem, med en mand der elskede hende og hun ønskede at hun være fri som svalen der dansede på himmelsen, at kunne elske som det passede hende og gå hvor hun ville og som hun ville

Nick smilte svagt, men sukkede trist.
"Jeg... du ved stadi godt at hvis du har brug for hjælp... så er jeg der?"
han så blidt på Tess, og smilte betryggende.
"Det er jo det man har venner til."

"du ønsker ikke mig som ven, og selv om du nu siger du gør, så tro mig nej for jeg er ikke værd at være ven med, jeg er alt der hader dit folk for dit folk har taget alt fra mig skønt jeg lidt havde da jeg kom, og det efterlod mig alene og fortabt, med kun had at føde på, alt jeg ønsker for din er død, at i oplever at i ikke går blandt guderne, men blandt de dødelige, at i ånder samme luft som dem at se dem falde en for en, vil i sandhed være et syn guderne ville glæde sig over" hun smilede til ham, et lille smil men dog sigende om at værd ord der var blevet sagt var ment, hendes øjne var nu mørkegrå hvor de ikke var grå og virkede så rolige som en bjergsø i blikstille vejr, men hvis man kende til det kunne man godt se at hun allrede nu var ved at dø, fangenskabe var hvad der dræbte en nymfe, de visnede bort, og det samme var ved at ske med hende