når had overvinder kærlighed

hun smilede fromt til ham "jeg kommer fra bjergende, jeg har sam leget på hængebroer og dansed på kanten af kløfter, selv højten rør mig ikke kontrollen og følelsen af en sikkerhed gør til gengæld og nej der er ikke fordi jeg ikke stoler på dig, men der er visse ting hvor jeg forsat helst selv vil have kontrollen over og at pludselig blive kastet op i luften" hun kiggede på ham, med rolige øjne, bare han forstod det var jo ikke fordi hun ikke stolte på ham sådan da

hun kiggede på ham med kolde øjne med et varmt smil og så skubbede hun blidt til ham "nej, hvorfor skulle jeg det han er jo en flagermus" hun ragte tunge til ham og grinede så muntert, hendes lange røde hår dansede om hendes smileden muntre ansigt, hun ragte hånden ud og greb fat i hans og snurrede sig med et par lette dansetrin ind i hans favn og kiggede på ham gennen halvtsænkede øjenvipper, et uskyldigt smukt blik "men jeg holder af min mage, er det ikke godt nok?" hun smilede blidt til ham og hendes stemme var lille og spinkel som et spurvepip og blid som brisen, der bar den lille fugl gennem luften, hun lagde hovedet mod hans bryst og så forsat op på ham, med milde, isgrå øjne, der pr. natur så kolde ud som vinterens kolde stormvinde

hun gengælde hans kys blidt, hun smilede til ham "det er jeg glad for, for du får det ikke anderledes med hensyn til det med flyvning, lige nu, det er meget anderledes end en bundløs kløft" hun smilede til ham og lagde armene og hans hals og kyssede ham blidt på kinden "men lige nu savner jeg faktsik lidt at sove for i modsætning til dig som har sovet roligt en helt nat, har jeg våget over dig og ikke sovet" hun smilede kærligt til ham, hun var virkelig træt og hendes muskler var ømme og hele hendes krop manede hende til at sove, hun smilede til ham og lagde igen hovede mod hans bryst og noget mad ville heller ikke skade, tænkte hun mat

hun trak bare på skuldrende, som om hun var noget ligeglad, han var jo ikke hendes slave og han skulle ikke ændre sig for hendes skyld, selvom det ville være rart hvis han blev så slap hun for at holde det ene øje åbent hun følte sig ikke tryg noget sted, men med et fløj hendes to ravne ind gennem vinduet til templet, de havde åbenbart ikke rigtig mærket at hun befandt sig uden for, kun at hun var i nærheden, hun grinede lidt over deres dumhed, hun smilede så op til ham "gør som det passer dig kære, men pas nu på jeg kommer ikke og reder dig hvis du laver flere dumheder"drillede hun igen så kyssede hun ham varmt og længselfuld som om han allrede var væk og hun savnede ham, hun snurede sig ud af hans farvn, blinkede kækt til ham og gik ind i templet igen, for at finde de to ravne flyvende oppe under loftet "jamen kære små jeg er her og i er lige dem jeg tænkte på, kom til mig" hendes stemme var dansende og mild, men samtidig vild og utæmmet, når hun talte til fuglende

hun kom ind i templet på dansende føder igen og følte det som om hun kunne flyve trods hendes mave var noget større og hele hende krop virkede kluntet følte hun sig yndefuld og smuk og det var hun, hun dansede endnu et par skirid og hendes røde hår og den snavsede ødelagte kjole dansede om hendes elfenbensfarvede hud, hendes lette skridt fra de bare føder kunne knap høres, hun smilede og dansede og langsomt gled kjolen ned over hendes skuldre, det var som om hun kunne høre musik og hun dansede til den, ligegyldig med om kjolen dansede af hendes samtidig, musikken fik hende til at live op og hendes musker var ikke længer trætte, ej helder hendes sind, men pludselig stoppede musikken og det gik op for hende da en klappen begynde at musikken der havde tryllebundet hende til dansen ikke var hendes ejen fantasi, men en andens skabnings under. hun vende sig panikkent lige bag hende stod en høj mand, han var mørk i huden, og han havde langt sort krøllet hår, hans grønne øjne betragtede hende nøje og, han havde en møregrøn let åben skjorte og læderbukser, han lignede en jager, men som han tråtte ud i lyset sås et par bukkehorn, han smilede og han tænder var hvide som sne stærke, som han nærmede sig kunne hun lugte han lugtede af skov og vildt, hun drejede hovedet væk fra ham igen, og mærkede hans barkede hænder på sine skuldre, hun viste hvem han var men ture ikke tænke det "meget smukt" viskede han stille i hendes øre, han stemme var vild og forførende hun lukkede øjnene og lænede hovede let til bage og støte på hans let behårede brystkasse, hun trak vejret dybt, han duftede af hjem, en tåre forlod hende, den fremmede og dog så kendte mand, lod sine hænder køre ned af hende "nå min nymfe, har du fundet kærligheden eller vil du med mig hjem og blive min dronning" hans visken i hendes øre og hans lette finger over hende bryster og mave, fik hende til at føler sig ung og smuk igen, men spørgsmålet fik hende til at tvivle, hun vendte sig, men han var væk, tilbage lå der bare en smuk kjole og dertilhørende tilbehør, mens en visken rungede gennem templets søjlegang, "jeg er ved træet", denne korte oplevelse, bragte stor forvirring til hende sind, hun stod der helt nøgen og igen kluntet og rund og forstod intet af hendes eget hjertes lyster, hun lod bare tårene løbe ned af hendes kinder, hun slog armene om sin selv.
"hvor er min elskede?"

Tess tog imod tøjet, men det var som om alt kraft havde forladt hendes ellers stærke krop, hun var helt tom i hovedet og alligevel var det ved at sprænges af tanker hun ikke længere kunne rumme.
"han" hendes stemme var svag og hun gik i stå, det var forsat uvirkeligt, hvor længe havde hun enlig stået her og hvad var der enlig sket?
hun begyndte så småt at komme mere til sig selv, den drømmeagtige verden hun havde befundet sig i fortog sig langsomt, den veg for mørket i templets og Jacks tilstedeværelse. Var det virkelig sandt, hendes hoved kunne snart ikke rumme mere abnormt, hun kiggede på Jack med et undrende blik "han var her?" hendes stemme var drømmene og enlig fjernt sløret, det var enlig ikke ment som et spørgsmål, for ingen udover hende kunne svare på det. Hun tog imod hendes eget tøj og stirrede med afsky på det givene tøj, selvom han var alt hvad man skulle begære, begærede hun ham ikke, hendes herre, var ikke hendes herre, men ham der var skyld i alt hendes lidelse og hun følte ingen taknemmelighed og alligevel.
"Jack? han vil have mig igen, men jeg vil ikke have ham" hun rystede febrisk på hovedet, hun samlede tøjet om sig, hun burde til at finde sig noget bedre tøj noget som ikke var ved at falde fra hinanden enlig.
hun var endelig helt ved sig selv, og hun rustede sig, den kolde facade blev lagt på plads og øjnene lyste ikke længer af følelsler, kun en kulde uden nåde, hun ville ikke give efter for fristelser nu, hun hørte ikke til ved et hof af nogle art

Tess for sammen ved lyden først, hans tilstædeværelse havde efterladt hende forfjamsket og en anels panisk angst, hvad skulle hun gøre og hvad var alt det der skete, der var for meget, hun kunne ikke rumme det, dette var anden gang hendes bevisthed strejfede tanken om bare at lade sig dø, lukke af for alt og aldrig kommer igen.
Hendes indre kæmpede en brag kamp for igen at få kontrol over følelser og personlighed, at vende tilbage til den hun havde været før, det føltes som om der gik en evighed, men det var bare få minutter det enlig tog hendes sind at overvinde det, tvivlens frø, der var blevet plantet i hende, nej hun var ingens tjenerinde, end ikke hans og det burde han vide, han havde selv skabt nymferne frie og hun var ikke tæt på at være hans. Hun kiggede ud af vinduet mod tæet, forbi kvinden og hun viste at han vist hun ikke ville komme, men han havde givet hende muligheden og hun smilede, hun havde fået en ven for livet, en herre der ikke var en herre.
Hun iføret sig tøjet, men vigtigst af alt hun intog den plads i sig selv som hun var Tess.
hendes ansigt blev hårdt og rolig og hende øjne, en anelse gulige og hun rettede blikket mod Jack "hvem er hun?" hendes stemme var kold og nådesløs, hun var enlig ikke sur, men hun kunne ikke lige finde plads i hendes hjerte til at sige kærligt indsvøbte ord.