hjem kære hjem

han sukkede og gik ud det var vist på tide at få noget abejde for håneden det var i det mindste mindre krævende en kvinder han fik fat i sine papire og begyndte at gå over imod råds lokalerne hvor der snart skulle være møde han så sig ikke en eneste gang tilbage efter hende hans grænse var nået

//out

hun havde nu lært sin lektie, en nymfe af ildsjæl, kunne ikke elskes, og kærlighed gjorde bare ond, hun var nu fanget i en verden fyld med glæde og hun følte intet, hun var med barn og faderene, hvis død ville blive hendes forstod hende ikke, han havde aldrig givet sin krop til mænd som om det intet var, han havde aldrig prøvet af blive dækket af deres blod mens de var i gang, mens de var i ham, han ville aldrig have forstået hende, han levede i sin egen verden hvor han forventede hun var en nikkedukke lige som alle de andre, hvorfor havde han ikke bare ladet hende dø, selv nu kunne han mærke det han havde plantet i hende, tåre løb ned af hendes kinder, aben og katten havde undgået den i deres øjne onde mand og mens hun gik ned gennem gaderne, barfodet, i sin sorte kjole og det røde hår dansende omkring sig, kunne hun høre dyrenes hilsen, hun kunne såre jack så hvorfor kunne hun ikke såre ham om ikke andet så for at lukke hende inde i dette bur, hendes hjerte blev koldt, hun ønskede ikke længer at elske ham selvom hun gjorde, men hun ville ikke slå det ihjel hun havde i sig længere, det skulle for altid minde hende om hvor dum hun havde været, hun ville bringe denne verden til fald, på en eller anden måde. nu skulle hun bare finde et sted i dette helvedeshul hvor hun kunne bo, hun kunne såre jack altså var de ikke udødelige de var bare indbilske

///out///