hjem kære hjem

"det passer ikke jeg har lagt mine øjne på dig og jeg er ikke fortvivlet jeg er snare lykkelig mere end jeg har været i vireklig mange år" han smielde til hende og kyssede hendes skulder han støj hendes kind kærligt med bagsiden af en finger

"humm jeg håber ikke det sker senere" hun smilede lidt smertefuld, så kyssede hun ham varmt og lidenskabeligt "jeg må vel bare nyde den tid jeg har med dig, skæbnene har for vane at drille mig, måske er jeg heldig denne gang, måske falder den ud til min lykke og ikke ulykke" hun kyssede ham blidt igen

han besvarede hendes kys blidt og kæreligt "tro mig jeg skal gære alt hvad der står i min magt for at der ikke sker dig noget det svæger jeg på så sandt at jeg er genaral for fornuft hviket er ironisk eftersom det ikek er fornuftigt at femsige sådan et løfte men set fra den anden side det kan være at du har spart al din ulykke op til idag så du kan være lykkelig resten af dit liv det er ikke umuligt" han smielde beroligende til hende "det skal nok gå skat"

"du behøves ikke pakke mig ind i vat jeg går ikke så let i stykker" hun grinede og kyssede ham igen lidt mere krævende, men forsat blidt "jeg tror snart jeg er mere fornuftig end dig" grinede hun

"det skulle ikke under mig om du er det altså fornufit mener jeg desuden jo du skal pakkes ind i vat du er min ejen lille perfekte pocelænsfigur du er i hvertfald smuk nok til at være det og der skulle jo nødig ske noget med en der er så smuk" han smilede til hende og kyssede hende på panden igen

hun begynde at grine, hendes latter var legende og let "jamen kære dog" hun kunne næsten ikke stoppe med at grine, det var da det sjoveste og sødeste hun havde hørt "det er meget sødt sagt, men jeg kan ikke holde mig stille nok til at være lavet af porcelæn, jeg er nymfe når alt kommer til alt, hvis du lukker mig inde visner jeg bare bort" hun smilede til ham og kyssede ham lidt "en sangfugle synger smukkest i det fri" hun smilede til ham og tryggede sig ind til ham

han lå og holdte om hende i et stykke tid mens han aede hendes smukke røde hår han vidste at hun havde ret men han vidste også at det ikke var muligt i dette land vor alle trode de var fri men igen virkelig var det "det bliver sværdt at være fri her især når du af din straf er bundet til mig" hans stemme var næsten intet anet end en hvisken han ønskede virkelig ikke at midste hende

"jeg kan leve med dette bur, så længe du er her, men bliver det meget mindre kvæles jeg, jeg har selv valgt dette, elskede husk det" hun kiggede op på ham og kyssede ham blidt på kinden "jeg vil altid være din om så himmel og hav adskiller os" hun kyssede ham blidt på munden, hendes øjne var alvorlige, hun elskede ham næsten højere end friheden, men derfor havde hun vel lov til at savne den ikke?

"jeg har en ide som du måske ville synes om" han smielde til hende "ser du i morgen skal jeg lave noget arbejde på jorden og jeg kan nok arengere at der står en hest eller to klar derende og så kunne det jo ske at jeg glemte mine pliger for at følge dig til skoven elelr hvet eller hvor du hen også hvis du har lyst til det kan jeg blive ellers kan jeg bare ride over og tage mig af mine pligter hvad synes du om den ide" han kyssede hende igen

et lille lys af håb lyste op i hendes øjne "bliver de ikke sure og alt muligt?" sspurgte hun stille, hun ture næsten ikke stille spørgsmålet af frygt for hvad svaret ville være, at få lov at se en skov bare for en sidste gang ville være noget så dejligt, at kunne løbe frit mellem trærende og den frie vind, hun sukkede stille for sig selv og lagde hovedet mod hans bryst, og håbende at svaret ikke ville være et 'nej det går nok ikke' svar

han grinede lidt " det gør de nok men hvad skulle de kunne gøre jeg er prins og teknisk set overtræder vi ingen regler men ordner bare mit arbejde at vi så lige skulle forbi skoven på vejen er der ingen der kan modbevise og hvis de laver debat omkring det husker jeg dem bare på hvem jeg er og at jeg har taget min staf engang og at de har brug for mig i kringen så de nok skulle til at overveje hvad de forbyder mig og ikke gør og at jeg derud over er stærk nok til at tæve dem alle"

hun så på ham med ryngede bryn, men ville ikke brokke sig, selvom det var noget kæphøjt sagt, det havde nok givet en røvfuld på klosteret i sin tid, hvis hun havde sagt noget lignende, hun kyssede ham bare kærligt, og tryggede sig mod ham, hun havde savnet at ligge sammen med ham og bare være dem

han holdte tætter om hende og hviskede stille "prøv nu at få noget søvn min princesse så ser vi hvad imorgen bringer os og tro mig der sker dig intet" han kyssede hende blidt på panden og aede hendes hår

"bliver du sur hvis jeg fortæller dig at jeg abselut ikke kan sove lige nu" hun smilede sødt og uskyldigt til ham, men hendes øjne var livlige og drillesyge hun grinede og smilede igen til ham og kyssede ham kærligt og lagde en hånd på hans bryst, hun havde lyst til at drille ham, men hvordan viste hun ikke helt for det ville være trist hvis han blev nød til at forlade sengen

"overhovedet ikke så har jeg en der kan underholde mig" han smilede til hende og kørte sine finger igennem hendes røde hår "du er vireklig smuk jeg kan ikke fatte hvor heldig jeg er hvis bare jeg kunne vise dig det på en måde jeg ved bare ikke hvordan det skulle kunne lade sig gøre" han lod en finger kærtegne hednes hals

"ha ha ha ha elskede som du dog kan sige det" hun smilede til ham "jeg er født til at være smuk det er min magi" hun kyssede ham lidenskabeligt "så længe du elsker mig for den jeg er inden i og ikke kun uden på, så kræver jeg ikke andet" hun nød hans berøring og sukkede "skat hvad tænker du" hendes øjne var drillende og smalle hun smilede skævt

"at jeg vist tog fejl da jeg sagede at jeg elskede dig for din sjæl og var ligeglad med hvodan du så ud og overhovedet ikke begære dig jeg elsker dig stadigvæk for din sjæl og ikke for dit udsende men nu er det begyndt at gå op for mig at du faktisk er en kvinde og at jeg vireklig begære dig tros alt" han rødemede en smugle og kløede sig i håret

"trøster jeg dig hvis jeg fortæller dig at jeg har den effekt på de fleste" hun smillede drillende *og det er hvis lige op over alt for sandt selv Jack havde vist lidt svaghed* tænkte hun og gøs "men fortæl mig hvad du vil gøre ved det begær, det gå jo ikke du render rundt og savler over mig som en anden dødelig mand" hun kyssede kam kærligt og længe

"hvis du fortsætte på den måde vil jeg meget snart side i den kolde sø ellers risikere jeg bare at jeg gør noget som jeg ikke er sikker på er den rigtie ting at gøre" hans øjne var alvorlige jo han elskede hende og begærede hende men han havede tros alt en datter som han også havede ansvaret for og som ikke vidste at han havede en anden kvinde en hendes mor arr det var inviklet

hun smilede kærligt til ham "det er dit valg elskede, jeg er din lige meget hvad" hun kyssede ham og satte sig op "nu skal jeg nok gå så du ikke behøves tænke mere på det og så slipper du også for at forsøge at hoppe i tøjet for at gøre det våt" hun smilede over skulderen til ham, han var ikke som andre mænd hun havde mødt, han var mere tilbageholden, han minede lidt om faren til hendes søn og dog havde de to intet til fælles,
Julian havde været handlingens mand, men klog og overvejende, han ville heller ikke skænde en kvinde, det havde taget hende flere uger at få ham alene og endnu et par, at få ham i seng med hende, hvilket desværre havde været hendes eneste valg, for han havde en ring der lyste op hvis der var gift i hans man og drikke, han havde været en sød og kærlig mand, men mindet gav hende forsat kvalme og et selvhad, han havde være en god mand, i forhold til de andre hun havde slået ihjel, han havde bare den forkerte familie i hendes øjne

han smielde til hende "det gør ingen ting det har godt af at blive vasket engang imellem du må undslylde min kære jeg er bare lidt forviret for tiden og den krig går mig på nerverne jeg gider viekelig ikke ud og tæve folk nu hvor jeg har fået en familie2 han sukkede og lage sig godt til rette i puderne

hun smilede til ham "jeg kan vente tag det nu heller med ro" hun kravlede hend til ham og kyssede ham blidt, "livet er kun det vi gør det til elskede, de valg vi traffer er afgørende for det næste skridt vi tager, vi skaber vores egne skæbne" hun smilede til ham *ååå hvor er jeg glad for jeg mødte ham* hun kyssede ham blidt igen

han smielde blidt til hende "hvad skulle jeg dog gøre uden dig du er så forstående og vis du er den perfekte kvinde i mine øjne og tro mig jeg finder ingen ting forkert ved dig og kommer heller aldig til det det elsker jeg dig for meget til du er guidnde i mine øjne" han kyssede hende blidt

"ha ha ha i sandhed det viser du ikke har kendt mig længe nok" hun smilede til ham, hendes øjne skinede kærligt "men fortæl mig lille mand hvad din plan nu er? for jeg bruder mig ikke om bare at være en lille dame som bare bliver kørt hend over hovedet på, som om jeg er en dum gås" hun smilede drillende til ham og kyssede ham blidt

" lad mig se vi kan sove eller vi kan tale det er sådan set op til dig detsuden hedder det helelr ikke kløedet det heder nusses og det er sådan noget man gør ved folk man holder om gåse slager man især de dumme" han smielde muntert og kyssede hende krævende på munden