når had overvinder kærlighed

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack skulle til at tage en dyb indånding og tage mod til sig, men han vidste at han hverken havde brug for det og at det ikke ville hjælpe besynderligt meget.
Han smilte kærligt til hende, bed tænderne sammen og sagde tydeligt nu! hiv! han skubbede selv lyskronen væk fra sig af alle de resterende kræfter han havde. Han mærkede metallet i hans kød der næsten flænsede huden med sig på sin vej, der lød en knagen og skvulpen fra sårene af, hvorefter lyskronen så slap sit tag i ham og efterlod ham alene i sin blodpøl og halvt vågen. Han var ikke besvimmet, men han var på nippe på at gøre det, han kunne ikke klare denne smerte, til trods af at han var vandt til det. Han havde før elsket smerte, selv den han selv fik i ny og næ, men nu afskyede han den for alt i verdenen. Han ville rejse sig, omfavne hende og kysse hende lidenskabeligt. Eller han vidste ikke helt hvad han ville, men dette indgik bestemt ikke i det, han smilte så meget han kunne og begyndte så at sætte sine healende kræfter igang. Han mærkede energien der stille sivede ud af ham, jo mere sårene healede. HAn vendte ansigtet imod hende og sagde træt tak!..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Man Dec 31, 2007 2:02 am

hun stod i blodet og så bare ned, det susende for hendes øre og hun blev helt svimmel i forsøget op ikke at falde for fristelsen, hun så over på ham og så at han da forsat var vågen, hun førsgte at smile kærligt, men det var mere et røvdyr smil, der ville få blodet til at fryse til is, hun trak vejret tungt og blev kun stånde for at sørge for han overlevedet, ellers var hun flygtet for ikke svart at falde for den fristelse, som blodet var hun sank igen og spurgte så "klare du den" kunne ikke lade vær med hele tiden at lade blikket glide fra ham til blodet på gulvet, bare en lille smule ville vel ikke gøre noget, bare for at få styr på forvirringen, *nej Thea, du må holde ud og ikke falde for fristelsen* den indre stemme kæmpede mod en naturlig trang hun selv havde skabt som en narkman, der efter måneders afventelse, stod i et rum fyld med det bedste af det bedste, hun slog armene om sig selv for at have dem et sted, så det ikke var så let at bukke sig ned og dyppe fingerne i den tygge masse der var ved at blive kold

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack smilte roligt ud mellem de næsten helt sammenknebne øjne. Han kunne se at hun kæmpede en indre kamp for at holde fristelserne nede, men han undlod at nævne dette, da han personligt selv ville foretrække det samme. Han mærkede sårenen der healede sig mere og mere, mærkede energien der var ved at slippe op og alligevel fortsatte han. Han ville ihvertfald være fitt nok til at kunne stå op uden at falde sammen igen. Han ville nok ikke kunne forlade templet denne dag, da sårene skulle heale ordentligt, så han ikke risikerede at de flækkede op igen. Han mærkede sin utålmodighed der nu også begyndte at plage ham. Han ville ikke ligge her midt i det hele og ikke lave noget som helst. Han bed tænderne sammen for at holde tiden ud, men efter få minutter smilte han muntert og prøvede at komme op at sidde. Han bed tænderne smertende sammen, lægde hver en hånd bag sig og skubbede så det sidste stykke op. Han møvede sig hen til væggen og lænte sig så træt op af den. Han lægde nu igen mærke til hendes øjne der nærmest hungrede efter blodet, han smilte roligt og konstaterede hvis du vil, kan du bare drikke det der ligger der. Jeg skal jo ikke bruge det mere! hun kiggede hen imod den slimede og fettede masse kaldet blod, der nu lå som en ret stor pøl og farvede gulvet som et mindes mærke af ham..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Man Dec 31, 2007 2:28 am

hun fnøs og gik over til ham uden at sige noget, det føltes væmmeligt at han havde set hendes svaghed, hun satte sig ved siden af ham og så på ham med et hårdt blik, et blik der sagde han burde skamme sig over den uforsigtig hed, hendes skuldre gik forsat let op og ned pga den nærmest ophissede følelser hun havde inde i sig, men langsomt faldt hun til ro og hendes blik blev mere nådigt, hun tog en dyb indåndning og lagde hovedet en gang mod muren for der efter igen at rette sig op og kiggede indgående på ham, vuderende "hvordan har du det?" spurgte hun mildt, men forsat med en smule foragt for hans dumhed, hun kunne ikke rigtig holde inde "det var meget dumt gjort" hun lagde hånden på hans og smilede mildt til ham, hendes øjne var rolig, men ikke så følelseslade som før, derefter lod hun en finger køre op af hans kind så lagde hun sig helt ned på gulvet ved siden af ham, hendes hår lå draperet på gulvet og på hende og det lignede næsten hun lå badet i en blodpøl

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack havde helt glemt at hun før havde spurgt ham om dette, han havde været helt optaget af sine egne følelser og smerter at han helt havde glemt at dele dem med hende. Han smilte roligt ferm for sig og sagde så med en opmuntrende stemme det gå meget bedre nu hvor du er her! han undgik tanken om hvor dumt han havde handlet, men på den anden side, hvor det dumt? Han smilte muntert frem for sig ved denne tanke, for han havde da fået hvad han ville. Han fik et kys af hende, fik hendes omsorg og nu lå hun ved hans side og bekymrede sig om ham, til trods af at hun mente at det var dumt gjort. Han havde fået det som han ville, også selv om at intet af dette var planlagt. Men han havde besluttet sig for at komme af med noget af alle disse tanker og dette var så hvad han havde fået ud af det. Kærlighed.
Sådan som han befandt sig, lå han næsten nede af udmattelse og træthed, men han lod sit skubbe en anelse længere ned og lægde så en hånd ved hendes kind, da han var nået om på siden. Han nussede den kærligt, smilte roligt og sagde så vidste du at dit humør afspejles dine øjne. De fortæller mig alt jeg behøver! han smilte roligt ved disse ord og bed smerterne i sig, så de ikke kunne ses andre steder end hans øjne..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Man Dec 31, 2007 3:01 am

Hun smilede til ham, og kyssede ham så utrolig blidt det var mere som et kærtegn end et kys, hun kneb hendes øjne let sammen og smilede så "du burde blive liggende på ryggen og slappe af, lille lam" hun smilede drillende til ham, og rullede så om på maven og kiggede ned på ham og skubbede sig lidt tættere på ham, så hun kunne mærke hans krops vibrationer tæt på hendes, "hvad har du brug for at vide, at jeg ikke er helt normal oven i hovedet" hun hoppede let op og tog flasken fra vinduskarmen, og lagde sig igen ved siden af ham og lirkede proppen af og sippede til flasken, et mil for over hendes læber og så begynde hun at grine, en skral latter der trillede og klukkede, hun viste ikke hvorfor hun følte bare hun havde brug for at grine, det stilnede lidt af og hun sippede endnu en gang til flasken, og kiggede smilende ned på ham, hun kunne ikke længer holde tilbage hun fik sådan en trang til at synge, hun rullede om på ryggen igen så hun lå godt og vel en meter fra ham, det stratede med en nynnen, men til sidst kunne hun huske sangen, det var måske lidt sær men forsat hun elskede den

A clouded dream on an earthly night
Hangs upon the crescent moon
A voiceless song in an ageless light
Sings at the coming dawn
Birds in flight are calling there
Where the heart moves the stones
It's there that my heart is longing
All for the love of you

A painting hangs on an ivy wall
Nestled in the emerald moss
The eyes declare a truce of trust
Then it draws me far away
Where deep in the desert twilight
Sand melts in pools of the sky
Darkness lays her crimson cloak
Your lamps will call me home

And so it's there my homage's due
Clutched by the still of the night
Now I feel you move
And every breath is full
So it's there my homage's due
Clutched by the still of the night
Even the distance feels so near
All for the love of you

A clouded dream on an earthly night
Hangs upon the crescent moon
A voiceless song in an ageless light
Sings at the coming dawn
Birds in flight are calling there
Where the heart moves the stones
It's there that my heart is longing
All for the love of you

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack vendte sig om på ryggen efter at smertene var ved at blive for irriterende. Han rykkede en mursten hen under sit hovede og lå så og kiggede op i templets marmorhvide loft, der snørklede sig af sted og afbildede tragiske hendelser fra fortiden af. Han mærkede hendes nærver, nød det og nød faktisk underligt nok også hendes sang. Han smilte kærligt til hende, lukkede sine øjne i og lå så næsten helt lydløst og lyttede til hendes melodi om kærlighed og længsler.
Han ville holde om hende, men vidste at hun ikke længere var vandt til alle disse kærlige handlinger og nu han tænkte over det, så var han også selv blevet lidt rusten i de baner. Han huskede ikke hvornår han sidst havde følt sådan, en evighed? Han ville slet ikke vide det, blot leve i nuet og glæde sig over det..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Man Dec 31, 2007 3:36 am

hun sluttede hendes sang og kiggede på ham og kyssede ham blidt på kinden, og smilede så for sig selv, hun følte sig næsten i live igen "gør det meget ond spurgte hun stille, med en hånd på hans ene skulder, hun hev sig let op så hun støttede på albuen og så ned på ham med rynket alvorligt bryn og udtryk i øjnene, "du er ikke for klog til tider" så smilede hun ham og kyssede ham kærligt og noget mere lidenskabeligt et de blide kys hun før havde givet, hun løftede hovedet igen og smilede til han og satte sig op og tog flasken og tog endnu en tår, og kiggede ned på ham og rystede på hovedet med et muntert smil om læben

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack nød hendes kys og kærtegn og kyssede hende glad igen med lidenskabelige kys. Han lægde den ene hånd ved hendes ryg for at holde hende der hvor hun lå og så lå han og smilte roligt til hende. Hun var den han havde drømt om længe, hende han ville gøre alt for når tiden var inde. han smilte kærligt til hende og forsvarede sig så med en munter forklaring på disse skørre idéer jeg ville gøre alt for at få dig og det var så lige det eneste der faldt mig ind! hans nussede hende roligt på ryggen i kærlige strøg. Smilte glad og kyssede hende så lidenskabeligt igen, gjorde kysset til et tungekys og slap så sit tag i hende efter nogen tid.
Han mærkede sine smerter, mærkede sårene der pulserede af smerte og var ved at heale. Men han mærkede også sine kræfter der var ved at gå til spilde, han kunne ikke meget mere, men ville ikke forlade dagen i nu. Han ville ikke lade sig omsvøbe af natten og udmattelsen, blot blive her ved denne dejlige kvinde ved sin side..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Man Dec 31, 2007 4:07 am

hun slog en latter op "skøre mand, skøre skøre mand, du ved ikke hvad du binder dig til, men hvis du føler det sådan, så beordre jeg dig til at sove for du er jo ved at gå helt hen, du smiler jo" drillede hun og smilede glad til ham og kyssede ham så krævende igen hvoefter hun lagde sig ned med hovedet på hans bryst og sukkede veltilpads,selvom hun nok heller ikke i nat ville få sovet, men det var rart ikke at være alene mere, det var rart ikke kun at høre på dyrene "jeg skal nok holde mig vågen bare roligt, men du har gjort nok dumme ting og du ender vil også bare med at sige mere dumt hvis du ikke ligger dig til at sove" hun kiggede op på ham og smilede varmt til ham

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack smilte muntert ved hende ord, for ja hun havde vel ret han var ved at falde sammen af træthed. Han smilte roligt til hende, beveggde sin hånd op til hendes nakke og begyndte at nusse hende træt, men kærligt der i maserende bevæggelser. Han smilte kærligt til hende, lukkede sine øjne i og svarede så lettere fraværende som du ønsker min spurv! hans stemme var drillende, udfordrende, men også fraværende og træt. Han kunne fornemme udmattelsens dyb der hev og sled i ham, han mærkede var lidt han efterhånden orkede at kæmpe imod, for så til sdist at give op og nyde intetheden. Han åbnede svagt munden for at sige et par sidste ord som næsten var helt uhørlige, men dog alligevel klare og hørlige forlad mig nu ikke! hans vejrtrækning blev langsommere, hans kærlige maseren stoppede op og han lukkede sig selv ind i træthedens uendelighed..

Sidst rettet af Tors Jan 03, 2008 3:25 am, rettet 1 gang

hun smilede kærligt og varmt til hende "bare rolig elskede" hun smilede til ham og så snart, hans åndedrat blev rytmisk og roligt, listede hun sig ud af hans arme og kravlede op i vinduskarmen og støttede ryggen mod den og så ud på den blå himmel og begynde stille at synge for sig selv og hendes uhødte børn, mens hun roligt kærtegnede den lille bule der var kommet på hendes mave, hun smilede stille, det var en sang om at komme hjem til der hun hørte til, for lige meget hvad der var kærlighed til Kasekuno eller Jack så savnede hun hjem skovene, bjergende, floderne, fossene, det hele

land of bear
land of eagel
land that gave us birth and blessing
land that called us ever homewards
we will go home across the mountains
we will go home we will go home
we will go home across the mountains
we will go home singing our song
we will go home across the mountains

land of bear land of eagel
land that gave us birth and blessing
we are singing we are longing
we will go home across the mountains
we will go home singing our song
we will go home across the mountains

elskede hun overhovedet nogle af dem, var det ægte ubetinget kærlighed, ville hun ofre alt for nogle af dem, hun sukkede stille, måske ikke, man kunne lære at elsked det viste hun og man kunne tvinge det frem fordi man så personer som sin eneste redning, var det det hun gjorde? elskede hun overhovedet nogle? hun kiggede ud på den opgående sol, livet var bizart, det var som at danse med ilden passede man ikke på brændte man sig

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack vågnede senere, med smerter der bølgede ind over ham. Men efter at han skubebde smerterne væk og hans øjen blev sorte, førte han intet længere. Han vidste at sårene nu måtte være næsten helt healet, han vidste at hun sad i et af vinduerne og før havde sat og sunget, men han vidste ikek helt hvor han havde den viden fra den var der bare. Han rejste sig lydløst op og inden at der var gået få sekunder, sad han så pludselig foran hende i vinduet og kiggede spørgende på hende er du okay spurv? hans øjen var kolde som sadvanligt og sorte nu da han beskytetde sig selv imod smerterne. Han smilte svagt et kærligt smil og var pludselig i tvivl om at hun virkelig ville dette? Han kunne fornemem en tvivl, som et instinkt i en drøm. han måtte havde hørt hende til trods for at han havde sovet som ens ten. Han havde for særte gang, i noget der virkede som en evighed, sovet som en sten. Han var så udmatten af smerterne, såret og de healende evner, at han ikke havde orket andet end at sove dybt og sårbart..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 3:30 am

Hun drejede hovedet og så på ham, men et par milde grå øjne, der intet afslørede om hendes inderste tanker, hun smilede mat til ham, hendes hånd vilede forsat på maven, de mange formskift fra ræv til mennekse havde fremskynnet graviditeten og nu var spørgsmålet bare om de ville blive født som ræve eller mennekser.
hun viste ikke helt hvad hun skulle svare på han spørgsmål, men nikkede så kort jo alt i alt var alt jo godt, "har du sover godt,kære?" hendes stemme var blid og blød, hun lagde igen hovede mod karmen og kiggede ud på den opgående sol, og forsøgte at huske hvordan den så ud i hende hjemland, da hun boede i klostered ville hun allerede være i gang med hendes pligter og træning inden morgenmad, men så snat solen var helt oppe skulle de til bøn, hun kunne huske bønnen men ønskede ikke at sige eller tænke den, det var for mange minder som en svinden tid, der ikke længere hørte hende til

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Han smilte roligt ved lyden af ehdnes ord, det lød godt. der var noget evd hendes stemme der.. hmm ja han vidste det ikke helt, men det gav en form for ro. Han smilte kærligt til hende, nikkede kort til hendes svar og besvarede så lige så kort ja fint nok! han kiggede vuderende på hende, som ville han gætte ehdnes tanker. han måtte vide det, ville hun det her, eller? Han smilte roligt for sig selv og fjernede blikket fra hende og vendte det imod verdenen derude. Han kunne ikke spørge hende nu, det ville bare få ehnde til at tænke over det igen og så sætte fortvivlelsen igang. hans milte roligt og så en vild lille fugl flyve forbi og videre hen imod et stort broget træ lidt derfra..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 3:52 am

hun mærkede vinden lege med hendes hår, det dansede sig egen vej, hun smilede mildt for sig selv, hun savnede faktisk sin uskyldige barndom, før død og ødelæggelse, før mænd og børn og kærlighed og sorg, den gang alt var så meget lettere, bare arbejde, træning og studier, hun drejede hovedet og så på Jack og kærtegnede hans kind med hendes fingerspidser og smilede, men nu var livet anderledes og denne gang tvivlede hun ikke, hvis en mand der elskede lidelse og ondskab, ville hengive sig til hende og acceptere hende for alt hun var og havde gjort, så måtte han i sandhed elske hende og så fortjente han kun at hun gengælde det og det ville hun gøre for hans skyld "det er jeg glad for at høre" svarede hun mildt og lod sig glide ned af vinduskarmen så hun ende foran ham, meget tæt på, hun løftede sig på tærene og kyssede ham let på munden ikke hårdere end en sommerbrise kærtegn

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Han smilte kærligt til hende, nød hendes nærver da hun havnede foran ham, smilte glad indvendigt og lukkede så sine øjne i, i nydelse. Han holdte virkelig af hende, og efter hendes kys at dømme så holdte hun også af ham, eller så forsøgte hun ihvertfald ihærdigt på det. Han lægde sine hænder om livet på hende og løftede ehde op, så hun ikke længere skulle stå der på sien tær og kæmpe for at nå. Han kyssede hendes blidt igen, ville ikke overdrive, så hans kys forblev mildt og kærligt..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 4:25 am

hun gengælde dem blidt, hun var forsat håndsky efter Kasekunos ubehagelige behandling, at give sig til en anden mand nu lå hende så fjernt men hun kunne give ham sin kærlighed og ømhed, hun lagde armene om halsen på ham og trak let hovede væk fra ham og smilede og så ind i de sorte øjne, hun lagde hovedet let på skrå "beskytter du dig forsat mod mig" drillede hun ham blidt og kyssede ham blidt igen, hun savnde faktsik de gule øjne der minede hende og hendes afdøde hest Grima, det var som om det gav hende en hjemlig følelse og tryghed, måske var det derfor hun kunne lide ham, der var noget der minede hende om det eneste der havde fulgt hende trofast og kærligt og havde givet hende alle den hengivende kærlighed, ååå selv den savnede hun, og alt havde hun ofret for en tåbelig dum mand der ikke accepterede hende for den hun var ikke som Jack, hun kyssede ham kærligt igen og smilede kærligt og varmt til ham

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack smilte muntert bved hendes ord, drejede kort på hovedet og forklarede så kort nej jeg beskytter mig imod smerterne! han mærkede at sårene healede meget hurtigere nu hvor han var vågen. Han mærkede hvor lidt smerte der var tilbagfe. Han smilte glad, hvorefetr de velkendte rolige gule øjne igen dukkede frem og afslørrede hans sårbare sind. Han smilte roligt til hende og kyssede hende så kærligt igen..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 9:28 pm

hun så bekymret på ham "gør det forsat ond" mumlede hun stille og kiggede ned af ham med en stille bekymret mine, men da hun kiggede op på ham igen og så hans gule øjne milnedes hun og smilede blidt og varmt, de øjne gav hende sært nok en følelse af tryghed og at hun kunne stole på ham, det var sjovt at hun var havnet hos en hvis tryghed hun kun stolede på fordi han minede hende om hendes hest af alt i verden, hun kyssede ham blidt på kinden og smilede til ham "bare du bliver god igen så er jeg tilfreds" smilede hun til ham

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Han smilte roligt ved hendes varme ord, mærkede smerterne der stille mindede ham om hans efterhånden små sår, men han viste ikke længere nogen smerte. Han havde lukket smerterne ude på en eller anden måde, ikkeemd magi, men med viljestyrke. Han kiggede kærligt ned på hende, nød hednes kys og vfendte så ansigtet imod vinduet hvor de før havde sat vi må finde et elelr andet som kan gøre det hele lidt mere spændende! han kede sig ikke i hendes selvskab, men det kunne blive bedre. Han smilte udofrdrende, greb hende om livet iog fløj så hurtigt op til vinduet og fløj ud på den anden side af det. Han hang der i luften med hende i sien arme, smilte muntert og kiggede så ud imod verdenen før han sagde lad os finde nogen at plage! et skævt smil formede sig på ahsn læber, hvorefetr han så igen retetde sien gule øjne imod ehdne..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 11:42 pm

hun fik noget af et chok da hun hang i luften og strammede græbet om hans hals "jeg behøves vel ikke fortælle dig jeg normalt ikke er vandt til at flyve" hendes stemme skælvede en smule og hun skæved ned mod jorden, det var langt fra en behagelig følelse af at hænge der i en såret mands arme, hun kiggede på ham igen, forslaget lod meget fristende, men hun pinede kun folk hvis hun skulle bruge det til noget endlig, hvis man altså kunne give noget mening i hendes syglige hævntogt på kryds og tværs af landet, hun blev lidt svimmel over højterne selvom hun var vandt til den tynde luft i bjergende og havde balancerede på kanten til bundløse kløfter, så var dette dog langt fra det samme, der havde hun da jord under føderne og kontrolerede det selv, hun langde hovedet ind mod hans hals for ikke at se ned

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Han smilte undskyldende og lod sig så svæve roligt ned imod jorden. Han stoppede få meter derfra og kiggede så spørgende på hende jeg vidste ikke at du ned af højdeskræk, er du okay? han stod nu kun en halv meter fra jorden af og inden længe stod de sikkert på jorden. Han forsøgte at få ehndes øjenkontakt, han ville se hvad hendes reaktioner nu var, ville have hendes til at svare. HAn ønskede ikke hendes vrede og håbvede derfor at hun ikke besad denne. Han nød en kølig vind der fejede ind over dem, nød den friske luft der nu var her og elskede at stå her ved hendes..

Emne: Sv: når had overvinder kærlighed Tors Jan 03, 2008 11:55 pm

hun skulle lige til at svare, men måtte skynde sig lidt væk for hun var ikke den eneste der var utilfreds med flyveturen, de små satte gang i hendes mave der viste sin utilfredshed ved at kaste den smule der var i den op igen, hun gispede let efter vejret, det var kommet noget bag på hende, *højteskræk* værngede hun inde i sig selv *jeg er vokset på i bjergende det er jeg da langt fr* tænkte hun muggent og følte sig meget flov over hende maves opførsel, hun rettede sig op og spyttede den grimme smag ud af munden, "undskyld jeg var vist ikke den eneste der ikke kunne lide ture" hun vendte sig om mod ham igen og kærtegnede let, den let udbulende mave og rystede på hovedet "jeg er nu ikke højteskræk, det er mere følelsen af intet fast under føderne og ingen kontrol" hun smilede mildt

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Han smilte roligt ved ehdnes pludselig reaktioner på højden der før havde været der og havde for længst gættet på at det måtte være ehdnes mave. Men ehdnes ord forbløffede ham en andelse, for meningen med højdestræk var vel at man ikek følte sig vel i luften elelr i voldsomme højde og det havde hun jo blot beskrevet, hans ansigt afslørrede hans spekulationer, så han behøjed eikke at forklare, han vidste jo at hun kunne se hbvad han tænkte..