stille stund

"ååå lad vær at vær så stiv kære" hun smilede blidt, hun slap hestens tøjler, den begynde at græsse roligt, hun duftede til blomsten, i sandhed en smuk blomst, det måtte hun indrømme, hun smilede til ham, hendes øjne var fyld med mildhed og varme

hun kiggede undrende på hele senariet, hesten græssede forsat roligt og hun var lidt forvirret, "øh ja hej hej" spurv, hvad var han så en høg, hun mumlede for sig selv og kiggede på hesten

hun overvejede at følge efter ham, det var længe siden hun havde strukket Grima ud, men hun kunne ikke få sig selv til det, den fremmede skulle ikke tro hun var tiltrukket af ham.
Hun satte sig under træet og kiggede på Grima der spiste "gjorde jeg noget forkert i at tage dig med ind i en by lille hest? du høre jo ikke til her og jeg gør nok heller ikke", hun lagde sig på maved, "men det var dig der slæbte mig her til" hun smilede til hesten, hendes øjne var halvlukkede, hun nød solens varme

hun fik et lille chok over hans hurtige tilbagevenden, hun så koldt op "han svare mig på sin måde" hun smilede, hesten havde taget hovedet op og kiggede på hende, "se han forstår, man behøvet ikke et svar for at forstå hvad han mener" hendes blik blev mildt, hesten prustede
"så sig mig, hvad gjorde du ved den stakkels mand?" hun smilede koldt, men et form for begær efter viden om død lyste svagt ud af hendes ellers så smukke øjne, hun satte sig op

"åååå ikke for noget" hun rejste sig og gik hend til ham, han virkede tilfredsstillet på en eller anden måde, hesten havde rettet hovedet mod ham og holdt nøje øje med vær af hans bevægelser, den var diskret rygget lidt tættere på dem, "sig mig hvad er du ude på?" viskede hun i hans øre, hendes stemme var blød og der var en undertone af erotik i den

hun smilde svagt og vendte sig, hvad mente han dog, hun duftede til rosen, hesten var mere rolig nu når den væmmelige ting sad ned og den begynde at græsse igen " hvad mener du dog?" spurgte hun stille, hun satte sig ved siden af ham og kiggede på rosen med halvt lukkede øjne, hun havde et lille smil på læben

"min fantsi, drejer sig lige nu kun om hvad du gjorde ved den stakkels mand, jeg er ikke som sidst vi mødes, kære, jeg må holde mig fra at være en uartig pige, min kniv må ikke smutte tilfældigt, men jeg tror ikke det er ulovligt for mig at høre om det" hun smilede skælmsk, den fremmede minede hende så meget om hendes onde side, men hun skulle passe på, med de nye krafter kunne hun være farligere, end bare en meget sun ræv med våben. de nye krafter der strømmede igennem hende, gav hende lyster hun ikke havde ført og hun så anderledes på andre og denne Jack var faktisk tiltrækkende, på sin egen onde dystre måde, hun bed sig blidt i læben, heldigvis havde han lukkede øjne, hun måtte lære at styre dette nye, natten til denne dag havde hun bare ved et uheld, forført en stakkels ung mand, hun var ikke interasseret i ham men de kyssede og hun kunne næsten ikke styrre sig, hun ville have mere og hun kunne mærke hvordan hans ungedomlige styrke, stille og roligt var gledet over til ham, hun måtte kæmpe sig fri og løb fra stedet, han overlevede hvist nok

"ååå bare en stakkels ung mand jeg mødte i går. han faldt hvis for den forkerte kvinde" hun smilede skælmsk, hun missede med øjnene mod solen, "fortæl mig nu hvad du gjorde, du fik ham til at virde og vende sig, han tiggede om nåde? fortæl nu" hun lød som et ivrigt barn der bare lige ville høre lidt mere af historien inden hun gik i seng

"fortæl det hele, jeg vil høre alt" hendes stemme var lokkende og fyld med lidenskab, hun ville høre det, selvom hun fortrød og haede hendes fortid, var der forsat en del af hende der begærede den, den magt hun havde haft over sit offer, som en kat der leget med musen inden den slår den ihjel

hun bed tænderne sammen for at undgå at vise hvor ond det gjorde, hun løftede hånden for at forhindre hesten i at trampe ham ned, "det var ikke pång gjort kære" svarede hun anstrengt, da han var færdig og smerten fortog sig, rejste hun sig og gik hen til hesten, hun strøg den over mulen "det er nok på tide vil går lille hest, den slemme mand kan vist ikke styre sig og holde sig fra at give mor smerte" hun svingede sig op på hesten, hun havde siddet og fokuseret på rosen lidt tidliger og nu havde hun gjort den sort, hun smed den til ham "som sagt jeg er ikke i humør til dine små lege" hun gav hesten et lille spark og drejede den væk fra ham og skridtede væk

hun standsede, "dette er ikke bare en hest og jeg tvivler næppe, men en ting er at kæmpe for sig selv, noget andet er at kæmpe for noget man elsker højere end livet" hun så på ham, en lille ring af rød løb omkring hendes pupiller, han var ved at krydse grænsen og hun var ved at blive sur "som sagt, legen er blevet lidt mere lige kære" hendes stemme var blevet fortryllende, fyld med lidenskab og erotik, det var godt folk var forsvundet, for mennesker var så let påvirket af den kraft, hun stirrede ham stift i øjnene, men hendes øjne var vildt og villige og lovede alt han begærede, hendes smil var frejdigt og frækt, hun kunne mærke kræften og selv ham der ellers var så kold, havde dog en lille brist hun kunne singe sig ind igennem

hendes øjne blev smalle og onde og den lidenskab der for få øjeblikke siden havde været over hende var kold og hård som en isdronning, selv hesten veg tilbage for hende, den havde aldrig fornemmet hende så rasende som nu, et skinkert bedende vrinsk brød den trykkede stilhed, det lød som en gaffel ned at en tallerken "trist" svarede hun koldt "du ville ellers for en gang skyld have kunnet moret mig" hun smilede, men det var ikke varmt og kærligt, det var hånligt og ordene dryppede fra hendes tunge som gift, den røde farve brede sig som rødder i hendes iris, den ondskab hun havde haft i hende fra før havde nået en anden højte, den var ikke vild og barnlig rasende, den var kold og uden hjerte, men kontrolleret, ikke længer noget hun ikke kunne styre