venter på døden

Nicolas holdt hende taet ind til sig.
"Hvorfor kan det ikke vaere saadan resten af livet.."
han kyssede hende blidt paa kinden og laente sig op af springvandet og med Tess i sine arme faldt han i soevn. hans sidste ord var:
"forlad mig ikke..."

hun vågnede nogle timer efter og havde endelige fået varmen, hun så sig lidt omkring, aftenen var faldet på, hun strakte sig og nød den dejlige sommervarme, hun kiggede på Nicolas og gav ham et blidt puf "vågn op det er ved at blive nat" hendes stemme var drillende og legesyg

Nicolas rykkede lidt paa sig.
"Ja, nat! som i GODnat..."
hans hoved faldt for over og endte med at hvile paa Tess' skulder.
"jeg vil ikke vaagne endnu..."

"nej men det vil jeg, det er aften og det sitre af liv" hun dunkede ham blidt i hovedet med en kno og rejste sig, og pjaskede noget vandt i hovedet og sørgede for noget af det også ramte ham hun gente tasken bag en nærstående busk "kom så op med dig dovne mad" drillede hun

Nicolas rejste sig langsomt op og gabte hoejlydt.
"husk mig paa at spaende dig fast til et eller andet naeste gang du finder paa at sove i mine arme."
han smilte og aede hende paa hovedet, paa en meget storebror agtig maade.
"sovet godt?"
han gik over til vandet ogbegyndte at tegne sin ansigtsmaling i ansigtet.

"hærligt, det er længe siden jeg har sovet så godt, men min døgnrytme er også meget forvirret dyr sover jo heltst om dagen" hun smilede drillende til ham
hun havde taget flasken med hendes lands dejlige stærke drik op, det var noget der overvandt saki på ingen ting, apsind, en bryg der gjorde alt andet alkohol til vand, hun satte sig ved siden af ham, og lirkede proppen af "hvorfor maler du dig på den måde?" hun kiggede undrende på ham mens hun sippede til flasken

Nicolas smilte som om svaret var indlysende.
"Det er da fordi..."
han stoppede og saa forvirret paa Tess.
"Det ve jeg ikke... jeg tror det ser godt ud.. men det er kun min holdning."
han smilte igen og begyndte at grine muntert og barnligt.
"Total bad-ass."

hun smilede til ham og hendes øjne lyste af morskab, selvom hun nok så en anelse mere skræmmende ud i mørket, den fremhævede det gule i hendes iriser og hun lignede ikke længer et svagt kvindemenneske for skyggerne fremhævede den utrolige smidige muskulatur, og det grønne skær i hendes hud spillede mere levende i tilfældige belysningers skær

Nicolas holdt op med at grine og stod nu bare og stirrede paa Tess, der var noget over hende noget mystisk og farligt, der roerte ham.
"Tess... jeg... du..."
han saa vaek, og tegnede det tallet under hans oeje. han kunne ikke tale til hende lige nu. han kunne en ikke se paa hende.

"hvad?" hun kiggede undrende på ham
hendes to ravne lanede den ene ved siden af hende den anden på hendes skulder, aben kom hoppende over til hende og hun bukkede sig ned og ragte armen ned til den, ravnene baskede med vingerne for at holde ballancen, aben kravlede op på hendes anden skulder
"er der noget galt?" spurgte hun forvirret

Nicolas trak vejret urelmaesigt.
"Jeg... vi bure ikke vaere venner. det ved du godt. hvorfo er vi saa venner. det er meningen vi ska hade hinanden, men naar jeg ser paadig, ser jeg kun... dig, en ven."
han satte sig paa knae og lod sit hoved hvile paa kanten af springvandet.

hun satte sige ved siden af ham og begynde at lede hendes fingre køre gennem hans hår
"fortæl mig kære hvorfor vi ikke kan være venner?" hendes stemme lod blid og hyptoniserende som en kats spinden
hun så ikke på ham, men stirrede tomt ud i luften, som om hun var et helt andet sted

Nicolas lukkede oejnene og sukkede, hans muskler slappede af og han tog Tess' frie haand.
"Bare se paa os, vi er ikke af samme race. vi er fra hver sin side." ((total west side story))
han sukkede igen og vendte sig mod Tess, han aabnede oejnene og saa paa hende med dybe moerkeblaa oejne, der skinnede i maanens skaer. en taare glimtede og rullede ned til hans hage.
"men... jeg vil ikke hade dig."

hun ryngede brynene "så jeres leder der ikke er jeres leder, kan ligge og hore med hvem det passer ham, men i kan ikke, han kan gøre hvad han vil men i kan ikke" man kunne høre hvordan hendes stemme blev mere og mere munter indtil hun braste i latter "ååå lille mand dog, her drik, men pas på det er stærke sager for de fleste" hendes latter var trillende og glad, dette var da det sjoveste hun endnu havde hørt, hun ragte ham apsindfalsken, hun havde selv kun været fuld en gang som barn og viste at der skulle mere end et par flasker til at det, der normalt slog en fuldvoksen mand ud efter et par ordenlige dram

Nicolas rystede paa hovedet og skubbe forsigtig hendes haand vaek.
"Tak, men nej tak."
han saa vaek,
"jeg vil helst bare undgaa problemer, desuden horer jeg ikke... jeg elsker. der er en forskel..."
han saa op og sukkede. men hans stemme var fast og haard.
"jeg er ikke ligesom Kasakuno."

"nej der er rent faktisk fornuft bag dit hovede. på en eller anden bizar måde" sagde hun kort for hovede og prikkede ham i panden, hun sippede igen til flasken "jeg tror jeg opgiver at forstå jeres folk, det er for sært" hun smilede til ham, der var et sært glimt i hendes øjne, "måske er der en forskel men det er det samme man får ud af det, eller det kommer an på hvem man gøre det med" hun blinkede til ham og begynde roligt at klappe ravnene og viske til den på et fremmed sprog

Nicolas smilte og saa paa Tess med et barnligt glimt i oejet.
"hvordan tror du jeg er?"
han smilte lumsk og laente sig bagover for til sidst at ligge sig ned.
"bedre end Kasakuno? nej? hehe... det ville vaere for vildt."

hun lod sig falde ned oven på ham, støttende på hendes arme, ravnen lettede og aben hoppe over på springvandskanten, hendes hår væltede ned på den ene side hun så ham dybt i øjenen "hvem ved?" hun smilede frækt og drillende til ham, hendes øjne glimtede af morskab, "men kloger det er du nok" sagde hun kækt med et skævt smil om læberne og et løftet øjenbryn, så kyssede hun ham kærligt og hoppede af ham og rejste sig, tog flasken og hev propen af og tog endnu et sip, det var utroligt hun kunne lide det stas, de fleste drak det bare for at blive fulde, det var nok fordi det minede hende om hjem

Nicolas blev bare liggende og smilede sjovt. han lagde sine arme om bag sit hoved og saa droemmende op paa nattehimlen.
"wow..."
han lukkede oejnene og grinede lavt.
"Det var... anderledes. hvad fik dig dog til at goere det?"

"jeg er nymfe, jeg handler efter lyster og instinkter, jeg gør hvad jeg får lyst til" hun begynde at halvt danse halvt balancere på springvandskanten hun smilede ned til ham "jeg gør dog ikke altid som jeg vil, jeg har jo heldig vis en menneskelig side der holder mig tilbage, som også gøre at jeg måske nok kan have venner" hun smilede drillende ned til ham og snurrede rundt

"saa var det kys ren lyst eller var det din menneskelige side, som synes det kunne vaere rigtigt?"
han rejste sig op og rakte sin haand ud mod hende for at se om hun ville hive ham op.
"har du lyst til at hjaelpe mig op?"

"hvem ved" hun så drillende på ham
hun grinede og ragte ham hånden "er du så tung bag i at du ikke selv kan var" drillede hun og hev ham op og hoppede et par lette skridt væk fra ham "måske drillede jeg dig bare hvem ved, måske troede du bare jeg kyssede dig" hun så skævt på han og smilede et måske lidt ondskabsfuld smil

Nicolas sendte hende et sigende blik.
"Det er okay, du kan godt sige at du synes om mig."
han rakte haanden ud igen og bukkede hoefligt.
"Maa jeg faa aeren af denne dans med Dem?"
det virkede ikke som om han proevede at holde balancen. han saa lige saa naturlig ud, som hvis han bare gik paa gaden.

"hvad nu hvis jeg ikke gør" drillede hun og hoppede ned fra kanten, op ned på jorden igen
"nej" svarede hun stille "det går vist ikke, den sidste der gjorde det var en stakkels lille menneskemand og det var før jeg ændrede mig helt, det ende i et kys og en bevistløs mand bage en bod" hun smilede skævt og hemmelighedfuldt til ham og tænkte *pas nu på lille ven du frister for meget og det kan lige så vel blive dit endelige*

Nicolas blev staaende paa kanten.
"hmm... saa lades jeg bare som om du goer."
han begyndte at gaa lidt rundt paa kanten og nynne for sig selv.
"jeg tror nu godt jeg kan holde mig i skindet et stykke tid."
han saa udfordrende og konkurrencebevidst paa Tess.
"Men kan du?"