venter på døden

"nej, men saadan foeles det nogle gange, vi er faktisk kollegaer."
han smilte og sukkede svagt.
"kan jeg fortaelle dig noget meget vigtigt?"
han saa serioest paa hende.
"uden at du bliver sur?"

"i så fald ville jeg sige det er en meget farlig leder i har, han knækker pennen og girber til sværdet at for tidligt, det er et vært lands undergang og kan meget nemt blive jeres" hun smilede trist til ham.
"hvis det er at jeg ikke må være her ved jeg det, men jeg kan ikke forlade stedet, jeg er fanget her og jeg bryder mig ikkke synderligt om det, men jo sagtens, hvad huer dig?" hun smilede til ham

Nicolas sukkede og saa ned i jorden.
"Det modsatte af hvad du sagde. jeg vil ikke have du rejser.."
han foelte at han havde sagt hvad han skulle og stirre nu bare ned i jorden.

hun smiled kærligt til ham og lægde en hånd på hans kind "jamen kære hvorfor ikke, du kender mig knap og se hvor meget kaos jeg allerede har bragt med mig, tror du ikke det ville være bedst? men til din trøst kan jeg fortælle dig at jeg ikke kan, jeg er dømt til at blive i denne verden" det sidste lød meget smertefuld som om selv det at bekende hun var tvunget til at blive der gjorde ond

Nicolas saa paa Tess uden egentlig at vise nogle foelelser.
"Du har bare vaeret.. jeg ved ikke engang hvorfor du skulle blive... det maa du undskylde.. jeg blev vist bare lidt foelsom."
han sank en klump og saa vaek igen.
*det er stadig forkert, du kan ikke goere det her..*

"der er noget der går dig på, jeg skal nok lade vær at rode i dine følesler og finde ud af hvad, men jeg vil gerne høre det fri dig, jeg er ikke den du møde sidst, det troede jeg du havde fundet ud af, nu, jeg har acceptet min mors arv, nu er det bare med at finde balancen, mellem de to" hun smilede kærligt til ham "tal til mig min ven, din forvirrede stilhed går mig på" hun fjernede hånden, lænede sig lidt tilbage og betragtede folk der gik forbi

Nicolas sukkede og saa stadig ned i jorden.
"alt gaar mig paa lige nu, foer i tiden var det mig der ikke havde noget som helst at bekymre mig om, nu er hele min verden ved at bryde sammen. hvad vil du goere hvis du var mig? jeg kan ikke gaa tilbage til at blive droemmeren jeg var foer. jeg lever op til min status. foelsomhed, ja tak der er rigeligt."
han fik taarer i oejnene og saa vaek.
"jeg vil bare oenske alt var godt igen..."

"jeg forstå ikke hvad der går dig på, du skal ikke bekymre dig om mig, jeg er en overlever jeg er som ukrudt, men det giver ikke mening med at jeg ikke må rejse? kære du må fortælle det hele ellers går det bare ikke" hun så skævt ned på ham og smilede bekymret, hendes stemme rummede en ønhed, men hun havde ikke rørt sig fra hendes før indtaget stilling

"Du er... jeg foeler bare... at du er god at vaere sammen med, tale om ting. jeg vil blive ensom og ked af det, hvis du rejste..."
han saa paa Tess, taarer trillede ned af hans kinder og han virkede hjaelpeloes og saarbar.

hun slog en latter op, den lød næsten lidt ond "jamen kære en nymfe lever af følelser, helt st af begær og den erotik der komme ved fysisk erotik kontant, selvfølgelig er jeg godt at snakke med jeg skal kunne apelere til folks følelser" hun smilede til ham og gav ham et kys på kinden "jeg vil gerne lytte til dig, jeg er også din ven, men du skal altså ikke altid tro det bedste om mig" hun lagde hovedet på hans skulder "jeg kan få en vær til at føle jeg er deres bedste ven, hvis de bare har brug for det, deres føelsler lever jeg på jeg kan mærke hvad de længtes efter og forme mig der efter" hun kiggede op på ham

Nicolas sukkede trist og saa vaek.
"Saa... lige nu, spiller du bare paa mine foelelser, du er slet ikke en ven? du er bare sulten? du har bare brug for ny naering til dit liv?"
han fik igen taarer i oejnene, men klemte dem hurtigt vaek.
"Er jeg saa bare et nyt let byttedyr? en ny mand, som du kan udnytte og suge tom for liv, saa du kan overleve?"

hun rejste hovede og var ved at trille i vandet af grin, en sort ravn lanede ved siden af hende og forstod ikke helt hende latter "jamen kære gud nej da det må du ikke tro, jeg spiser skam også normalt, og det er meget sjældent nymfer enlig er sulten, og i så fald var du allerede lokket ind i en gyde og i gang med at vise hvor stor og stærk en mand du kan være i sengen" hun blinkede drillende til ham og strøg ravene over fjernede, katte og hunde var begynd så småt at finde sig til rette omkring hende

Nicolas lod ikke til at virke gladere. han sukkede trist.
"hvor mange gange er det sket for dig? du kan sikkert ikke engang huske det. jeg arbejder ikke saadan. jeg TROR paa kaerlighed."
han rykkede sig lidt vaek fra Tess uden egentlig at ville det, men hans reflekser sagde noget andet en hans hjerte og hjerne.

"jeg gør det mere når jeg har lyst, det er en god måde at svække en fjene faktisk, jeg kyssede Jack og tog noget af hans kraft og Kasekuno også men de er for stærke, de bliver højest lidt svimle og glade" hun smilede skævt og kiggede væk fra ravnen "men dødelige det er en anden sag, i gamle dage, den gang nymfer virkelig ekstistede så slog de ikke folk ihjel de beholdt dem en nat og det var det, mænd ville vågne dagen efter men en forfærdelig hovedpine og ømme muskler, jeg ved ikke længere om de findes faktsik, såå, men de er smukker end selv jeg, de kan læse en mands inderste begær og efterligne det, nynner er ekstremt gode til at manipulere med tanker, men vi kan slå normale mænd ihjel bare ved at kysse ham" hun så på ham med drillende øjne, en abe hoppede op i hendes skød og kigget genert på ham

Nicolas smilte svagt.
"okay, vi kan godt tage det lidt mere afslappet."
han saa Tess lige i oejnene og smilte drillende.
"kan du laese tanker? hvad taenker jeg saa paa lige nu?"
i hans tanker forestillede han sig et intimt oejeblik med Tess uden nogen til at forstyrre dem eller til at standse dem.

"jeg kan ikke læse tanker fjolle" hun puffede kærligt til ham og smilede "det er mere følelser og sådan, jeg kan ikke helt se hvad mænd begære som de kunne og jeg ved ikke om jeg kan skifte skikkelse, andet end til en ræv" hun smilede stille til ham og lod stille en finger køre over abens hovede den gnubbede hovet mod fingerne

Nicolas saa forvirret paa alle dyrene, han smilte skaevt til aben.
*Du aner ikke hvor heldig du er.*
"kommer den her samtale til at ende. eller skal vi bare gaa hver til sit. du virker rimlig... optaget."
han saa igen rundt paa dyrene, og rykkede lidt vaek igen.

"ha ha ha nej de følger altid efter mig, de mener åbenbart at de skal passe på mig, men det er meget rart med selvskab, af anden art af dyr, men mindre du da skal videre, er det vel okay, men vær ikke sikker på du finder mig igen" hun smilede skævt til ham, endnu en ravn lanede ved siden af hende og begynde at drikke af vandet.
Tess stak hånden i vandet og lod den løbe gennem vanden, en rod å låb efter hendes hånden *iii de sår kommer da aldrig til at heale* hun sukkede

Nicolas rejste sig og gik nogle skridt vaek, han stoppe og saa ned i jorden. Tess' ord rungede i hans indre.
*men vaer ikke sikker paa at du finder mig igen...*
han sukkede og lagde ansigtet i sine haender.
"Nej..."
han faldt paa knae og saa frem for sig.
"hvorfor vil jeg ikke se dig igen?"

"fordi jeg tror jeg vil ende med at gå til Kasekuno for at få min frihed ellers han kærlighed, lige nu satser jeg nok mest på friheden" hun rejste sig og gik og og satte sig ved siden af ham og lagde roligt hånden på han skulder, "jeg vil aldrig forsvinde helt ved du nok" hendes stemme var blid og varm, hun satte sig ned ved siden af ham

Nicolas sukkede og tog hendes haand uden at vide at han gjorde det.
"det maa du undskylde... jeg tror bare jeg har brug for at slappe lidt af."
han saa paa Tess og smilte beroligende. hans smil aendrede sig til en drillende grimasse.
"har folk nogensinde sagt at du var paen?"

hun smilede drillende tilbage "alt for mange gange kære, alt for mange gange"
hun grinede og gav ham et kys på kinden
"men ja tror bestemt du har bruge for at slappe af og hvordan får vi dig dog til det?" hun smilede drillende til ham

Nicolas smilte droemmende.
*massage... uhh...*
han saa igen jordnaer ud og smilte kort.
"ved jeg ikke lige... burde du ikke vide hvad jeg vil have?"
han smilte og lagde sig ned paa jorden og saa op paa himlen, mens han nu og da, saa paa Tess og smilte.

hun grinede endnu mere "kun hvad mænd vil have seksuelt" hun blinkede drillende til ham og kastede sig ned ved siden af ham aben hoppede op på hendes ryg "hvad har du lavet i alt denne tid, jeg har savenet dig noget så frygteligt nogle gange" hun smilede skævt til ham og missede med øjnene mod solen

"Her og der, rundt omkring... for at vaere aerlig kan jeg faktisk ikke huske det, tror bare jeg har vandret rundt i min lille taage."
Nicolas smilte og saa glad paa Tess.
"Har du savnet mig? saadan rigtigt savnet? det lyder sgu for godt til at vaere sandt."