morgensolen

"jeg mener bare magi er noget for svage folk og for mange læner sig på det, alle mine tatoveringer er magiske, jeg ved hvis jeg acceptere min mors krafter, vil ejg også beside en form for magi jeg skal kontrolere og træne, men jeg kan forsat forsvare mig hvis en dag en, slukker magiens lys" hun smilede til ham "ja jeg elsker bjergene, de betyder frihed for mig, det gør den meste natur, der ikke er temmet, det er vildt, som jeg, der er en form for samhørighed" hun smilede og kiggede ham alvorligt ind i øjnene uden at slippe hans arm, hendes kappe følte så varm

"Jeg ved hvad du mener, jeg læner mig heller ikke helt op af min magi, jeg træner også min styrke, lige nu kan jeg alligevel ikke bruge min magi til at forsvare mig, jeg kan kun lave små kunstner" Han var utrolig træt, men af en eller anden mærkelig grund så Tess slet ikke træt ud, hvor fik hun mon den energi fra. "Du har har passion over for den utæmmede natur hva? jeg har mødt få som er lige så naturglade" Han bemærkede hendes hårde greb om hans arm, det var utrolig betrykkende.

hun kiggede op på træet "bryder du dig ikke om den?" hun kiggede tilbage på ham "der hvor jeg kommer fra lader den ingen styrre den, end ikke nymfer, man siger blev født af den, den er vild og føjer sig ikke, den vælter store husen som var de lavet af pergament, den fryser tapre rider til is" hun smilede, hun var glad for denne unge mands selvskab, men han virkede så træt, stakkel, hvad kunne hun dog gøre

"Jeg har intet imod naturen, og da specielt ikke den utæmmede, jeg er bare så fascineret af din lidenskab" Han kiggede selv på egetræet "Dette træ har været her i flere generationer, jeg finder tit vej her op for at se både sol op og ned gang, solen giver mig styrke" Han trak i hendes arm. "lad os sidde op af træet, ud mod solopgangen"

"som du ønsker unge herre" hun smilede drilsked til ham og slap hans arm og tog kappen af, den tynde hvide kjole, så så kold ud men hun havde det utrolig varmt "her er smukt, jeg ved ikke tror lidenskaben kommer fra min mor og hendes arv" hun tog en lille æske frem den havde en magisk aura omkring sig, med urmagi "dette er var min mors og hun mener jeg bør blive i et med den og acceptere hvad jeg også er udover menneske" hun smilede skævt

"Da kun hvis du har lyst" Sagde han drilsk. "Græsset er utrolig blødt omkring træet, der er noget ved det som får naturen omkring det til at virker mere levende" Han lyttede interreseret da hun fortalte om sin mor og hendes nymfe arv, han blev endnu mere fascineret af kvinden. "Ved du hvad der er i æsken, eller hvad den kan?" Han så spørgende ud i ansigt, den eneste magiske genstand han nogen sinde havde set var staven han nu havde taget af ryggen for at sidde ned.

"selvfølgeligt har jeg lyst" hun svarede med en stemme fyld med lidenskab og begær, men hendes øjne lyste af drillerriger "ja jeg ved der er en halskede med en grøn sten formet som et blad, jeg ved bare ikke hvad der vil ske med mig, derer der skoen trygger" hun smilede blidt

Han blev fik en lun fornemmelse, både kvindens selskab og solen der var begyndt at vise sin isse bragte ham denne varme "Jeg tror jeg ved hvad du mener, jeg har selv ikke prøvet denne stav endnu, jeg ved ikke hvad den vil gøre ved min magi" Han samlede den op og studerede den tæt, han havde egentlig aldrig taget sig tid til at kigge ordenligt på den, der var en masse inkraveret på den, det var en skrift han ikke kendte.

"jeg ved min mor var en af de stækeste nymfer, men jeg er også halvt menneske, tænk hvis jeg ikke kan styre det, hvad er der med den stav der?" hunh kiggede indgående på ham og staven

"Jeg ved det ikke, de sidste ord fra min bedstefars mund var .Pas på staven, men er farlig i de forkerte hænder. Mere fik jeg ikke at vide om den, den har en mystisk aura og den bliver utrolig varm når den er i næheden af ild" Han holdt staven oppe i det svage sol lys der kom fra solopgangen. "Tror du nogensinde du kommer til at prøve halskæden? tror du den vil undertrykke din menneskelighed?"

"du skal ikke spørge mig om den slags, men jo bliver nok nøsd til at tage den på, men når den først er det kan den kun komme af en gang og det er for den man elsker af hele hjertet, jeg kan mærke dens kraft påvirker mig selv gennem æsken, så den bedste måde er vel at acceptere den, det er bare svært" hun smilede skævt og lod sig dumpe ned ved træets rod og lukkede øjnene og nød solen på sit ansigt

"Hmm, vil du finde kærligheden før du prøver halskæden?" Han så spørgende ud i ansigtet, han kendte ikke meget til udenbys magi så han ville vide mere. Han lad sig selv ned og lagde staven mellem dem, den glødede i et grønt skær da man kunne se solens fulde rundhed. "Jeg er så træt" Mumlede han stille mens han lå ned, han var så søvnens rand.

"jeg tror det ikke, jeg kan godt elske, men man binder sig på et tidspunkt i et bånd, nymfer kan ikke få børn, det vil sige jeg vil ikke kunne få børn når jeg først har accepteret den og når jeg giver den fra mig få jeg den evne igen, men jeg er ikke så glad for børn så det går, det bliver nok snart, jeg kan mærke den kalder på mig og det bliver højere og højere, det er sært, "hvorfor er du så træt?" hun kiggede nysgerrigt på ham, hun var selv fyld med liv

Zudo halv sov, hans øjne gik op og ned, han prøvede at holde dem oppe i et desperat forsøg på at vågne, men det hjalp ikke. Han hørte alle Tesses ord, men han registrede få af dem, det vigtigeste var at æsken kaldte på hende og at hun måtte prøve den snart. "Jeg har været vågen en hel dag og jeg har kun fået en tår vand og et stykke brød i den tid" Han var måske lidt irriteret over kvindens livlighed, men samtidig fascineret over den.

hun tog flasken med vand frem og lod et par dråber falde ned i hovedet på ham, "du må da sige sådan noget tosse jeg er ikke din mor" hun smilede venligt "du kan da ikke være så dårligt selvskab for en fin dage" hun grinede drilsk og lagde sig ved siden af ham og ragte ham flasken

Han mærkede noget vand falde på hans ansigt, regnede det? nej. Han åbnede sine øjne og så Tess række ham en flaske med vand "åhh tak, jeg er utrolig tørstig" Han tømte næsten flasken, det var forfriskende "Jeg skal nok holde dig i selskab, solen har givet mig nyvunden energi" Han smilede skævt til Tess, han ønskede at hun ville give op, selvom han havde fået energi ville han stadig sove.

hun lænede sig tæt op af ham, og kiggede ham dybt i øjnene med et skelmsk blik "fortæl mig og alle de hede romancer du har haft på dit elskede bibiolotek, hendover bygerne, elskov i krogene, og hadefulde blikke" hun smilede drilsked, en elleranden form for vildskab havde sneget sig opover hende en vildskab af lidenskab og fristelse

Zudo blev lidt shockeret af hendes vilde spørgsmål, hvordan kunne hun tro at den slags kunne ske på et bibliotek. "Jeg har aldrig prøvet nogen lignende på et bibliotek, du har da en livlig fantasi" Han gennemskuede hendes plan, hun drillede ham fordi han næsten sov.

"har du ikke" hun lagde hovet tilbag og grinede højt hendes latter, var fyld med liv og glæde, "sig mig har du ingen hjertens kær, ingen du længtes efter?" hun så på ham med et blik der nok kunne have slået benene væk under en vær yngling, det var lokkende og vildt, pludselig vende hun sig og lagde sig på ryggen og så op i træet krone

"Der var en gang en pige fra magi skolen, hun havde mange ligheder med min mor, ildrødt hår og grønne øjne, det føltes forkert at være forelsket i en der lignede min mor på så mange måder, men jeg blev da ked af det da hun rejste" Han havde et sørgeligt blik, det var en slem blanding af træthed og noget andet "Hvad med dig?" Han var selv lidt drilsk i det han spurgte.

"jeg solgte for længe siden min sjæl til det onde, jeg har givet min krop til mænd for at opnå mit mål, men efter jeg kom her til tror jeg, jeg vandt den tilbage med et enkelt kys" hun smilede ved tanken ok Kakekonus kys, na hun var da ikke forelsket i ham, var hun? "ellers var der en gang en troldmand, han var meget sød, men nu er han også meget død" hun grinede men ikke hendes sedvanlige milde latter, denne var mere ond, men så kom hun til sig selv igen, "undskyld jeg håber ikke jeg skræmte dig" hun smilede blidt igen

Zudo lå i sin egen lille verden, han havde nogle sjove billeder i hovedet, han gik i en lys skov en rødhåret kvinde løb foran ham, han kunne ikke nå hende. Han drømte. Han vågnede ved at Tess gjorde en ond latter, den gik direkte ind i hans hoved. "Hva.. hvad... skræmme mig? jeg er ikke med" Han lignede en idiot, hans øjne blinkede vildt som om han havde noget galt i dem.

"du burde ikke sove så, men det er lige meget du gik ikke glip af det store" hun så på ham "er du sulten også lille buk?" hun smilede mildt, hendes øjne betragtede ham levende, hun havde da vel ikke tappet ham for energi, som man sagde nymer gjorde, nej det ville hun da have vist ikke

"Jo selfølgelig er jeg sulten" Han havde et grådigt blik, han kunne ikke vente til han fik noget at spise. Solen havde flyttet sig længere op på himlen, den gav ham styrke så han ikke virkede knap så træt som før. "Hvorfor ser du så bekymret ud?" Hendes blik var tvivlsomt da hun kiggede på ham.

hun stak hånden ned i posen og hev en bolle og et æble frem "her spis og du skal ikke bekymre dig, jeg tænker bare for meget om for lidt" hun smilede og betragtede ham, der var noget mærkeligt ved ham, ungt og naivt