Uden for sammenhæng..

Vuclari kunen ikke lade hver med at smile for sig selv. Ikke sådan fysisk, bare inden i. Det var rigtigt. Ingen er udelukkene det ene eller det andet. Alle har vel lidt af det modsatte i sig, der nogen gange kommer til syne. Hvordan skulle vi så ellers kunne eksistere, hvis vi var ren ondskab, og de ren godhed? Hun så på hende med et svagt spørgsmålstegn i sine øjne. Havde hun mon forstået det korrekt? Det troede hun i hvert fald at hun havde, ellers måtte Tess jo bare rette hende, hvis dte ikke var tilfældet.

"jeg ved nu ikke helt om jeg vil give dig ret i det, men kan se hvad du mener, måske har jeg bare mødt de rigtig og forkerte på begge sider" hun tog en dyb indånding af den friske luft regnen dannede

Vuclari udlod med vilje at lade hver med at svare på hendes komentar. I stedte så hun over på et vindue hvor et lille ansigt holdt øje med dem. Det lignede en pige, eller et ret feminin dreng. Det var lidt svært at se,s yntes Vuclari. Hun stirrede indgående på dette barn, indtil det trak øjnene til sig. Så faldt hendes blik igen på Tess, for at se hvad hun lavede. Hun brød sig ikke om at folk kiggede på hende for længe. Og det burde folk heller ikke bryde sig om at gøre..!

hun vendte sig for at se hvad Vuclari kiggede på, hun så lige toppen af et hovede forsvinde fra vinduet, "sig mig, hvad ville der ske hvis en fra vær race forelskede sig, i virker så forhade på hinanden" hun kiggede indgående på kvinden, selvom hun nok kende svaret, ville hun var sikker

Forelsket? Hun så på Tesssom om ordet var fremmede for hende, men viste så at hun godt kendte til det. Tja.. Jeg går ud fra at det er forskelligt fra person til person. Nogen vil nok ignorere følelsen, og lade som igen ting. Andre vil måske hadede personen endnu mere, fordi personen de har forelsket sig i, har fået dem til at føle såden, hvor nogle helt tredje ville prøve at imponere den person de foelskede sig i, og hvis ikke personen blev imponeret.. Hvem ved? Folk reagere så forskelligt. Hvorfor? Det relevante for Vuclari var ikke hvordan folk reagerede når de blev forelsket, og om de overhoved gjorde det, men hvorfor Tess havde spurgt. Det var da noget mærkeligt at spørge om.

"så det er tilladt for jeret racer at blande sig? jeg undre mig bare, jeg er selv et barn af en forbudt kærlighed, der dog fik lov at blomstre, jeg undre mig bare over jeres love" hun løj måske lidt, men det kunne ikke ses på hende, regnen var begyndt at stilne af, men folk holdt sig forsat indedøre

Forbudt kærlighed? Lov? At blande sig med en anden race er mere en udskræven lov end en vedtaget lov. Det bliver set ile på hvis man gør det, og hvis nogen af dem lidt højere oppe har noget imod det, kan de da godt gøre noget ved det, som var det en egentlig lov, men ellers ikke. Vi håndhæver for det meste vores egne love, går jeg ud fra. Det var jo sådan det faktisk var. Selvfølgelig havde de officele love, men de fleste håndhæve kun deres egen regelbog. Og regel nummer et i de flestes var, aldrig at blande sig med en anden race, på nogen måde. Eller faktisk ville den være nummer to, lige under "slå alle zaer du ser, ihjel!" regel. Ja, sådan var det vist. først regel var "zaner" regel, og dernæst "bland dig ikke" regel. De to faste uskrevne regler..

"det var ikke en lov, men alt anderledes var ikke accepteret, min mor var hvad man kaler meget anderledes, hun var en nymfe, de forelsker sig normalt ikke, men hun gjorde, alle har vel sine fejl, men alt der har med magi er den menige befolkning, der hvorjeg kommer fra, bage for, de dræber det, det er kongen der har udyet den frygt, så han kan undertrygge folket, ved at være den eneste, med magi og magiske væsner" fortalte hun tørt, frygt var det bedste våben man kunne få, det var også derfor hun var blevet oplærd til ikke at frygte noget, hun smilede, et lille skævt smil

Ahh ja. Frygt er nok det mest kræftfulde våben man kan være i besidelse af. Hun sagde det koldt for sig selv, og så rundt på sine omgivelser. Folk var begyndt at komem ud igen, da regnen nu helst var holdt op. Det var åbent bart bare en kort byge. Vuclari begyndte derfor at bevæge sig rundt blandt de folk der var kommet ud. Hun var lidt lige glad med om Tess fuldte med eller ej, og kiggede da heller mod hende for at se om hun gjorde det eller ej. Hun ville væk fra torvet ude foran kommunen, og hun måtte nok hellere se at komme tilbage igen. Men først ville hun se lidt mere af menneske byen, emns folk stadig var lidt inden for.

da folk begynde at komme ud, slog hun hurtig hætten op over hovedet igen, hun ville ikke have folk stirrede og dumme mænds kommentare, hun begynde at følge efter den fremmede, "ja meget nyttigt, det er desværre ikke et våben jeg kan bruge længere, nu når jeger i denne verden og det var svært nok, der hvor jeg kom fra" hun undgik smidigt folk som om de slet ikke gik i vejen "hvor er De på vej hend?"

Vuclari sørgede hurtigt for at hendes hætte stadig kastede en sort, uigentrængelig skygge over hendes ansigt, og drejede rundt om et hjørne for at komme ind i et af de mere ringe kvartere i byen. Ud og se hvordan resten af menneskenes by er. Og dig? Hun vente meget svagt hendes hovedet mod Tess, så hun lige kunne se hende ud af øjnkrogen, så vente hun sit ansigt mod vejen foran hende, og gik med hastige skridt gennem den golde del af byen, de nu befandt sig i. Menneskenes by var jo ikke så stor, men den havde alligevel kvartere. Båden for slammen og for toppen. Alle havde deres plads på dette sted, alle vidste hvor meget de var værd. Selv om nogen åbenbart troede de var mere. Så meget vidste hun da. Det var jo ikke færste gang hun var her. Det var bare længe siden..

"det samme, faktisk, men jeg ved ikke tørvejret trækker folk ud på gaden igen, jeg har ikke lyst til at lave en scene" hun så sig omkring og stoppede, hun følte ingen trang til at forfølge den fremmede kvinde

Samme her. Hun vente sig om så hun gik baglæns, og afslørede et mærkeligt smil, der både var venligt go drillende. Så vente hun sig om igen og fortsatte ned af gaden uden at se sig tilbage. Og uden at sige farvel. Hun skulle til at komme tilbage før folk begyndte at jagte hende ud af byen fordi de opdagede at hun ikke var en af dem. Hun gad ikke bringe sig selv i sådan en situation. Men hun holdt stadig sine skridt rolige og langsomme. Ingen grund til at skynde sig,der var vel massere af tid før de ville begyndte at se efter hende..

//out