for varmens skyld

"Tjaah, jeg er hurtigt med hænderne, det er påkrævet når man skal lave håndtegn for at starte en magi, men det hjælper også på fysisk kamp. Da jeg endnu ikke helt har lært min magi må jeg jo kunne forsvare mig på anden vis" Han fumlede med fingrene da han snakkede, kvinden her rørte ham stadig dybt, men det forfaldte lidt da hun spurgte om mændene her "hmm, de mest atraktive kvinder her er enten psykisk kriger eller præst, ellers er de fleste meget normale, så det er sjældent at en kvinde som dig kommer vandrene" Han så nu endnu en gang ud på kroen, men blev mere og mere tom, det var sent.

hun smilede "jeg ved ikke mænd kan få min krop men aldrig min sjæl" hun kiggede sig omkring "folk bukker hurtigt under her var" hun smilede drillende "alle har fordele " hun lænede sig hend over bordet og så ham dybt i øjnene "du har nogle interasante øjne" sagde hun blidt, men en næsten viskende stemme

Zudo kunne ikke fatte situationen, denne halve nymfe halve menneske forførte ham med sine øjne, hver gang hun talte blev han varm inden i, han rystede hovedet og lænede sig frem samtidig med hende, han skiftede mellem lig bleg of knald rød i asnigtet. "Det samme kan jeg sige om dine" flammerne bag ham blafrede da døren blev åbnet, det var kro egeren som lukkede folk ud, det var meget sent, over midnat. "Hvor skal du egentlig sove? jeg gætter på naturen? du er jo så glad for den" Han småfnisede ved tanken om hende der satte et telt op med en skæv pind og et hullet lagen.

"mine øjne ja de er sære" hun smilede "men dine øjne er fyld med fortvivlelse mellem lidenskab og noget andet" hun grinede, "jeg regner med at gå hjem til kakekuno, min hest står trods alt der, ellers er det ikke just fordi jeres nætter er kolde her" hun smilede hendes skæve smil "med mindre du har et bedre forslag jeg er ikke træt" hun smilede drillende, hun var ikke træt, mere fuld af liv,hun nød denne unge mands selvskab

"Sær kan være en god ting" Han prøvede at smile, men han var for træt i ansigtet, denne kvinde havde fået ham til at smile mere end 1 gang "Hvem er denne kasakuno du nævner? hvorfor bor du i hans hus?" Selvom han var træt prøvede han at virke vågen, han gned sine øjne grundigt og talte videre "Jeg ved ikke for meget jeg har lyst at traske adskillelige mil hjem, når jeg går i seng tror jeg at jeg skaffer et værelse på kroen"

"en eller anden general der har væer dum nok at forbarme sig over mig, men han er meg et sød, en overgang boede jeg også på kroer, men jeg stoppede hurtigt" hun skar en grimasse, "men tanken om at gå nu er lidt trist, jeg syntes vi hygger os så meget " hun smilede og så sig omkring " men det lader til vi må findet et andet sted hvis det er"

Zudo skiftede hurtigt fra træt til overtræt, han kunne godt se at det ville være kedeligt at stoppe allerede "Okai, han virker som en, interresant person" Han smilede skævt, han virkede næsten jaloux da han hørte om denne, general. "Hvis du vil så kan vi da sagtens gå en tur, det er sommer, solen står snart op" Han kiggede ud af vinduet som han havde gjort før, det var allerede blevet lysere, tiden fløj når man hyggede sig.

"jeg syntes han er kedelig, meget stiv i det, men det er rart alligevel, han taler med sit sværd altså" hun smilede og så drømmende ud i luften, hun kiggede på ham igen "ja lad os gå en tur, det virker som om de gerne vil have os ud her fra" hun smilede og rejste sig

"Taler med sit sværd? så er han helt sikkert zarner" Zudo syntes det var sjovt at de talte med deres sværd, nogen af dem måtte være skøre "Tjaah, her er ret kedeligt, jeg kan godt lide fugle sangen tidligt om morgenen, så lad os finde noget natur for din skyld, nu har vi været her i så lang tid" Han sad og tænkte over nogle gode steder at gå hen, det eneste natur der var tæt på han umiddelbart var det store egetr. "Skal vi have en bestem destination eller bare gå rundt?" Han lignede en forvirret høne, han kendte ikke en gang sin egen hjemby godt nok til at kende nogle gode steder.

"hun tog hans hånd og hev ham op og lagde sin arm på hans, "du er mig guid vis mig rundt du bestemmer" hun smilede drillende og så på ham med nysgerrige "fortæl mig hvor du føre mig hend aller kæreste troldmand" hun smilede drillende

Tess rejste sig hurtigt og greb Zudos arm, han blev helt forbavset, men lodt hende tage fat "Hmm, lad os først starte med at komme ud af kroen" Han gik med hendes arm under sin og åbnede kro døren, da de kom ud var det lys, men stadig dunkelt, det var kun være få timer efter midnat "Vi kan tage op til egetræet, det er på en høj bakke, derfra kan vi se solopgangen" Han trak stærkt i hende, men stadig blidt.

hun smilede "hvor lyder det smukt" hun fulgte med ham, mens hun kiggede nysgerrigt på byen "her er smukt, men du bor ikke inde her i byen vel" hun smilede til ham

Han kiggede omkring, han var vel vant til byen så han kunne ikke se det smukke ved den, den var bare meget normal efter hans hoved "Den ligner vel en by, jeg har ikke været i andre byer, så jeg har intet at samligne med" Da hun gættede at han ikke boede i byen blev han overrasket. "Nej, jeg bor ude for byens midte, nær skoven, hvordan kunne du regne det ud" Han kiggede spørgende på hende.

hun kiggede på ham "det er nok varmen der gør her er så anderledes" hun smilede til ham "du snakkede hele tiden om at tage ind til byen, derfor" hun smilede drilsk til ham

Zudo glædede sig til at komme i seng, men han ville ikke have at denne oplevelse skulle ende, han havde aldrig talt så meget med en fremmed før "Byen her er meget speciel, jeg kan godt lide den energi som er her, den gør min magi stærkere" Han tog en dyb inånding af den friske natte luft, den var lidt kold, men alligevel varmene inde i kroppem, han blev glad. "Bakken er ikke så langt her fra, vi skal lige forbi de der huse" Han sagde det mens han løstede armen og pegede der hen.

"humm ja, magi alle vejne" hun skar en grimasse, hun havde aldrig brudt sig synderligt om magi, det var for de dovne og svage, hun snurrede rundt og grinte, kjolen snoede sig om hendes ben, og det røde hår dannende en vifte, "kan du mærke det, luften den kommer oppefra, fra bjergene" hun grinede af hjertet og dansede et par skridt frem så gik hun tilbage til ham og tog hans arm og tryggede ham ind til sig "jeg ved ikke der er noget over dette sted som får mig til at føle mig fanget og samtidig fri" hun sukkede og rettede hovedet op af , disen havde lagt sig i hendes hår

"Jeg kan se at du ikke bryder dig meget om magi, det er også forståeligt, det har ikke bragt andet end sorg i mit liv" Han blev våd i øjnene, blandingen af magiens følelser, luften og den smukke kvinde der dansede foran ham gjorde ham helt blød i kroppen "Men du er meget glad for bjergene og luften derfra, det er jo også en slags magi" Da hun endnu en gang havde taget fat i hans arm gik de videre, De var nu ved egeræet på bakken.

//DONE///