Ilden gnistre i fuldmånens skær. Skrig og gråd plager natten og binder sig til de få der er tilbage. Krigen har sat sig sine spor. En krig som Zarnern vandt med stor overlegenhed og hvor Xitoerne, med forhadte øjne kæmpede en håbløs kamp. Men de kæmpede aligevel, kæmpede for deres plagende ønske om magt og overlegenhed.
Nu forvises Xitoerne til et fjernt sted, et sted med øde og ødelæggelse og Zarnerne bliver tilbage med stolhed. Krigen varede ikke længe, men overalt kan man se sporene derfra. væsner i alle aldre og racer, skriger af smerte og kigger på deres familie, liv og hjem, der stille visner bort fra dem. De kunne havde levet fredeligt side om side, men deres natur tillader ikke dette. De må kæmpe til det sidste og bevise deres værd. Livet er en evig kamp om føde og rang. Hvem skulle ellers kunne finde sig ind?
Og nu ser vi så tilbage på de forhadte øjne der stille traver videre ud i det forviste. De må begynde forfra, leve med sorgen, hadet og den store foragt. De smiler koldt og svor en ed om hævn, en hævn der vil trøste dem i triste stunder og som vil styrke dem til det onde.
Menneskene lever som en evig vandring, imellem begge racer og vælger selv side. De lever i evig forvisning om at de to racer aldrig vil følge stien side om side og affinder sig med dette. De vælger side og bliver mere og mere, en del af denne race, til man til sidst ikke selv ved hvad man engang var. De lever af deres psykiske magi, i en verden der tilhører en helt ande race. Dette er en verden hvor Zarnerne og Xitoerne lever i en evig kamp imod hinanden, godt imod ond. De kæmper for det de har kært og ånder for det de higer efter..
Emne: Historien. 
Søn Okt 28, 2007 3:32 pm
