Sult er for de dødelige!

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jacks koldde, men muntere øjne fulgte hende da hun snævrede sig stille forbi ham. Han stoppede hende ikke og vidste helle ringen tegn på at han overhovedet ville gøre dette. Han stod blot med et lille skævt smilpå sine læber og fulgte ehnde roligt med de gule øjne vilende roligt på ehnde. Han lod ehnde komme næsten helt hen til døren uden at der undslap den mindste lyd fra hans mund, hvorefter han så udfordrende og lokkende konstaterede hvornår har du så tænkt dig at vise det min kære? hans stemme var kold som altid, men havde dog et drenget drilleri over sig. Han vidste hvor han skulle trykke, men var ikke sikker på at han gad hendes fasade længere. Der var noget over hende der irriteret ham i tide og utide, men han kunne blot ikke sætte finger på hvad det kunne være og dette irrterde ham blot endnu mere..

Antal indlæg : 83 Registration date : 31/10/07

Vuclari nåede døren, satte hånden mod håndtaget, og hørte så Jacks udfordrende ord. Hun vente hovedet og smilte skævt til ham, med et koldt og dødt smil, der ville kunne få selv den mest ligeglade person til at skælve. Der var et eller andet over det, der ikke var til at sætte fingeren på. Nu. Hendes stemme var flad og sigende, og fik folk i rummet til at holde helt mund. Hun trak håndtaget ned, så døren gik op, mens hun fastholdt sin blik i hans, uden at vige fra dem. Så gjorde hun en minimal bevægelse med hovdet som farvel, og åbnede døren helt. Den kolde vind blæste straks ind i rummet, og fik diverse papire og klæder til at blafre op. Hun trådste ud i den regnvåde nat og hev hætten hen over hovedet, satdig uden at fjerne sit blik fra Jacks gule øjnel Hendes øjne var trodsige og gengældte hans kolde blik. Så fjernede hun sine øje fra ham og vente sig om, så hunikke længere stod med venstre siden mod ham, men med ryggen. Med en pludselig bevægelse hev hun døren til sig, så let som ingen ting. De tre spioner stod stadig uden for kroen, og hun gik overmod dem med et sgene blik. Ikke for at kæmpe, men for at snakke. Da de åbentbart alle fire var fjender af Jack, kunne hun ikke se noget problem i at snakke med dem om at slå ham ihjel. Men hun nåede kun to skridt, så satte de i løb og forsvandt ud i natten, hun rystede svagt på hovedet og vente sig om for at gå i den retnign hun ville havde gået i før. Uden at skænke Jack så meget som en tanke.

Antal indlæg : 229 Registration date : 28/10/07

Jack lægde hovedet en anelse på skrå, da hendes ord ramte ham som en kold konklusion. Han var ikke helt sikker på hvad hun mnete, men vidste uden tvivl at hun ville gøre nogetd er sikekrt vilel sætte lidt op for spændingen i hans liv.
Han spejdede hen imod døren da hun lukkede den efetr sig, men bevæggede sig først slet ikke. Han stod blot og kiggede nysgerrigt imod den lukkede dør, smilte skævt og fulgte så hendes vej ud i regnen. Han ville vide hvorfor, men det kunne vente. han var tålmoddig som sadvanlig og desuden så ville han nopk find eud af det på et elelr andet tidspunkt, når hendes plan gik igang. Han brtedte sine dragevinger ud i natten og fløj så hurtigt afsted, foirat finde noget at underholde sig med. Måske et offer der var faret vild fra mylderet, eller blot noget helt andet..?

OUT//

Antal indlæg : 83 Registration date : 31/10/07

Vuclari så Jack forsvinde i natten via sine store sorte vinger. Hun smilte skævt efter ham, og gik så selv mod sit hjem. Hun fornemmede at nået var forandret. Men hun kunne ikke lige sætte fingeren på det. Som om Jack ikke længere så på hende på samme måde, men hun var ikke sikker. Det kunne næsten være hvad som helst, men det var sikkert at hun snart var nød til at finde på et eller andet, så Jack kunne forstå at hun ikke blot havde det i munden, men at hun mente alvorligt. Men lige nu kunne hun ikke komme på en løsning på problemet, men det skulle nok komme med tiden. Hun skulle bare tænke på det lidt mere, overveje sin situation og skaffe sig selv en plan. Det skulle nok lykkedes..

//out