morgenmad

hun gik langs boderne, hvad var det dog hun skulle købe, men først noget morgenmad,
"hvor var det nu de solgte brød" sikke stille der faktisk var, det var helt mærkeligt

Zudo så hendes forvirrede ansigt og hev i hende. "Man kan købe mad herovre" Han var selv vildt sulten så han skyndte sig derover med hende i armen. "Hmm, de boller du havde på dig, hvad var det nu for nogen?" Han stod med vand i munden, han havde ikke fået ordenligt mad i timevis.

hun fløj efter ham, hun kunne ikke lade vær at grine samtidig, "de boller har jeg selv lavet, så dem må du lever for uden" hun gik hend til den lille markedsbod, der solgte mad, der stod et par få borde og stole uden for, hun bestilte to gange suppe, brød og vand, "kom og hjælp mig med at bær dit tossehovde" hun smilede blidt, hun var sulten, men derfor kunne man godt vise værdighed

"Har du selv lavet dem?" Han blev lidt flov, han lød næsten som om at det umuligt kunne have været hende. "Ahh, du valgte endda varmt mad, jeg skal nok hjælpe" Han skyndte sig hen for at hjælpe med at bære tingene, de fik endelig sat sig ved et bord, det var gammelt, rugt og hullet, flere knaster var faldet ud på grund af vind og vejr, men det var meget hyggeligt.

" ja og ja jeg syntes vi må få noget ordenligt at spise, hun tog en solvmønt op og lagde på disken, "behold resten sagde hun blidt" hun satte sig over for ham, "spis så og så vil jeg ikke gives tværs igennem markede igen, pga mad vel?" hun smilede blidt til ham

Zudo havde maden halvt nede af halsen da han bemærkede hendes tone. "Jeg skal nok lade være med at hive i dig en anden gang, nu har du jo holdt mig vågen hele natten" Han blinkede til hende og fortsatte med at proppe mad i munden, han glemte alt om manere, han skulle bare have mad.

hun stirrede på ham, selv da hun var sulten, hade hun aldrig spist som ham, han minede som en hund der fik en skål mad "øh det var pænt af dig" smilede hun, hun kunne ikke helt lade vær at stirre, han så ellers så civiliseret ud

Da han var ved at blive kvalt af et stykke bolle opdagede han Tess's blik da han så op, han tænkte sig om, måske skulle han vise lidt civiliseret manere. "Undskyld, jeg viser jo ingen manere" Han hostede lidt og bankede sig på brystet, bollen var lang tid om at komme ned. "Nå så, sidder du tit og spiser sammen med personer du kun har kendt i én dag?" Han håbede det ville for hende til at tænke på noget andet end hans grove spise måde.

hun spiste noget af suppen før hun svarede "nej, jeg har ikke rigtig kend nogle på denne måde før, så nej" hun smilede til ham og tog og dyppede bollen i suppen og tog en bid af den "det er ikke ringe mad, det smager fantastisk" hun smilede

Han fik et bredt smil i ansigtet. "Det er da rart at vide" Han prøvede selv at dyppe et stykke brød i suppen, brødet sugede suppen til sig som en svamp og svulmede op til dobbelt størrelse, han vovede sig selv til at tage en bid, det smagte meget bedre på den måde. "mmh, jeg spiser ofte er når jeg kommer til byen, de har den bedste service" Han havde et nydende ansigts udtryk, som om han aldrig havde smagt noget så godt.

"rart at vide humm måske, spis nu" hun var sulten, suppen gav hende styrke... "sig mig hvordan studere man her i landet?" hun tog endnu en bid af sin bolle

En tilfreds lyd kom fra Zudo, han var blevet færdig med maden, men han så at Tess stadig tog små hapser af hendes bolle så han rødmede lidt. "Hmm, det kommer virkelig meget an på vores evner, der er mange slags psykiske krafter. Min ild er sjælden så jeg er på en speciel skole lidt ude for byen, vi træner meget vores psykiske kræfter med vores fysiske, ild er et meget jordnært element" Han var selv nysgerrig om hendes evner. "Hvordan har du lært at kæmpe? du virker meget hurtig i smedig, jeg regner ikke med at det er endnu en med født nymfe evne" Sagde han en smule jaloux.

hun kiggede op fra maden " humm nej det er det nu ikke, måske det at jeg er lidt huntigere, men det er ikke så relevant, jeg blev jo opdraget på et kloster, de lærde mig at slås, mænd der har viget hele sit liv til noget, er ret gode til det, de har lært mig alt jeg kan stort set" hun smilede og tog endnu en skefuld suppe "forsat sulten?"

"Puha, nej, jeg er mæt" Han smilede til hende of fortsatte. "Et kloster hva? det lyder interessant, hvor lang tid boede du der, fra du var 7 til omkring 18 synes jeg at jeg kan huske" Han så lidt spørgende ud, han kunne aldrig helt stole på sin hukommelse. "Det er en meget god evne at have, at kunne slås altså, jeg prøver i hvert fald at træne" Han havde nu en blanding af et seriøst og et forvirret blik.

ha ha ha ha" ja fra 7 til 18, jeg er har ikke haft så meget træningstid, men jeg var meget lærenem så jeg er næsten lige så god som munkende" hun smilede "det var god du er mæt" hun spiste det sidste af sin suppe og bolle "puha nu er jeg vist også godt mæt" hun smilede kærligt til ham "du ser forvirret ud kære, men jeg må nok til at få købt mine vare og komme hjem, jeg har været ude alt for længe" hun smilede, hun rejste sig og gik hende og gav ham et kys på kinden og forsvandt dernæst ind i menneskemængdet

///OUT///