morgensolen

"et er at kunne lide mig, jeg har aldrig haft problemer med at lokke mænd til mig, men han skal elske mig og ikke for mit ydre, jeg vil ikke begæres" hun smilede et halvkvalt smil "men den tid den sorg ikke, livet er en stor gåde og man må gætte uafbrudt" hun missede med øjnene

Zudo kunne ikke forstå hendes lave seltillid hvad kærligheden andgik, med hendes charme burde hun fange en uden at behøve at lokke og få nogens begær. "Jeg kan ikke fortælle dig at du helt sikkert vil finde en, men man skal da aldrig give op" Han ville ikke have at hun var trist, hendes humør havde skiftet hurtigt fra smilende til trist.

"ha ha ha at give op nej hvem ved, jeg ved bare at det næsten alrig sker at en nymfe gifter sig, hvad så med en halvnymfe, min mor fandt godt nok kærligheden, men det var svært nok for hende, og hvis jeg så en dag finder ham, hvem ved, tænk hvis jeg lige som nymfer dør når han dør" hun kiggede på ham og smilede blidt "solen er dejlig ikke, den varmer"

"Tjaah, så gælder det om at skaffe dig en mand som ikke har let ved at dø, du skal nok ikke vælge mig, jeg er skrøblig hehe" Han kunne ikke forstille dem som et par, kun som gode venner, derfor gjorde han afstand, selvom hun næppe ville få nogen følelser for ham. "Jeg har et stærkt bånd til solen, jeg har testet det før, hvis jeg kan holde mig vågen en hel nat så bliver jeg helt vågen når solen kommer frem igen, jeg er ikke helt frisk om vinteren" Han fik et skævt smil på læben, han vidste ikke helt hvad han skulle gøre med ansigtet.

"stakkels dig" svarede hun tørt "jeg har ikke en ynglings årstid, de er alle dejlige på vær deres måde, vinteren lægger alt i dvale, dækker det med et tygt tæppe af sen og alt sover, tiv våren, sådan er det værtfald der hvor jeg kommer fra, jeg kender ikke til jeres vintre" hun smilede skævt

"Jeg har vænnet mig til det, kulden kvæler min magi så jeg træner hver vinter på at det ikke kan ske" Han gav hende et skævt blik. "Vinteren er det samme her, meget kold... men det er mørket der gør det mere svært"

"som sagt magi er ikke til at stole på" gun smilede drillende, og lagde sit hovede på hans skulder, hun sukkede, hun nød virkelig hans selvskab, han var så let at snakke med

"Du har virkelig ret, man kan ikke stole på den, men uden den ville jeg ikke have levet, den har reddet mig flere gange" Han tænkte tilbage på den frygtelige vinter han var sneet inde i en lukket nede i kælderen og det eneste der kunne holde ham varm var hans svage nylærte psykiske ild.

"humm du har været heldig, men både magi og styrke kan man dog løbe tør for" hun trak kappen om sig igen, hun var begyndt at fryse lidt, på trods af solens varme

"Det ser ud til at du selv har mistet lidt styrke, hvornår sov du egentlig sidst?" Han var nysgerrig som altid, sådan som hun beskrev det lød det som om hun kunne være oppe flere dage i træk, men hvornår var hendes grænse denne gang. Jeg kan lave lidt ild hvis du fryser? Jeg har ikke noget imod dobbel varme, tvært imod.

"ÅÅÅ det var sidste nat, men det var en sær nat, men nej ikke træt, bare sulten og du har hvist spist alle bollerne" hun smilede og hev en eller flaske med krydret vin "der er hvit kun dette igen og så kryderrig, resten fik jeg ikke købt i går" hun grinede

"Har jeg det?" Han opdagede alle krummerne omkring ham og gispede. "Hov, fik du slet ikke noget?" Han lignede næsten en hund der havde fået skældud og prøvede at fedte sig ind hos sin ejer. "Hvad er det for noget du har det? det ligner ikke noget jeg har set før" Han havde et nysgerrigt blik, han ville vide hvad det var for noget.

"ja" hun grinede, "det er bare vin ikke noget der fylder særlig i maven, desværre" hun smilede blidt "hvornår åbner boderne?" så kan vi købe noget da

Zudo slog sig selv på panden, hvorfor havde han ikke tænnkt på det noget før. "Nåh ja, det havde jeg ikke overvejet, de første boder burde være oppe nu, folket er tidligt på den. Vi kan lige nå det inden der kommer alt for mange" Han rejste sig op og hev i Tesses ærmet, lad os smutte? Han havde et lokkende smil.

hun rejste sig let op og tog hendes kappe og slyngede om skuldrene, og tog den lille sæk op, "jeg kommer jeg kommer" hun smilede igen, "ååå hvad var det nu mere jeg skulle købe" det havde hun helt glemt, hun havde hygget sig så meget


////out////