Præst ude at handle!

Zudo kom ind i åbningen af marketspladsen og fik hurtigt øje på boderne, han skyndte sig der hen så han kunne købe det han skulle købe og komme væk der fra
"jeg har ikke tid til at stå og fortabe mig på alverdens sjove ting, jeg skal igang med studierne!" mumlede han for sig selv mens han rodede igennem medicin bodens kasser med bandager og andet stof.

en forvirret ung mand kom styrtende hend til den bod Tess stod og var i gang med at købe bandager ved, hold da op han havde travelt, han halvt tumlede ind i hende "tag det med ro"halvråbte hun til ham og smilede et vart smil og rystede på hovedet

"Undskyld" mumlede zudo hurtigt da han tumlede ind i kvinden der stod ved samme bod "jeg har travlt, jeg har meget jeg skal nå!" sagde han hastigt og vendte sig mod bod ejeren, "jeg skal bare have de her 3 ruller bandager, tak" lige da han igen vendte sig om for at tage afsted faldt han over kvindens ben og landede med en brag på den grusede jord.

" hastværk er last værk, tag det nu med ro" hun satte sig på hug foran ham og betragtede ham med hendes går øjne, "jeg ville gerne hjælpe dig, men vil ikke have mit sår springer op igen, hun smilede mildt og ragte ham et lommetørklæde så han kunne tøre sit ansigt, hun smilede blidt

"av mit ben! dumme brændsår, det vil bare ikke hele!" vrissede han for sig selv. Han hørte ikke alt hvad kvinden sagde da han vred sig lidt i sin smerte, han hørte bare noget om et sår hun ikke ville have sprang op "du vil ikke have dit sår springer op? er det derfor du skal have bandager" sagde han mens han rejste sig op og tørte sit ansigt med en af bandage rullerne uden at opdage lommetøreklædet kvinden prøvede at række ud til ham. "hvad er der sket?" spurgte han mens han prøvede at virke sentimental, men det lykkedes ikke som han havde planlagt, han lignede mere en der ikke havde tid og bare så opgivende ud.

hun slog en trillende latter op "jeg er vist ikke den eneste der er kommet til skade og mit sår skal du ikke bekymre dig om, nej det er for at jeg ikke få betændelse i det, det nytter ikke med beskidte bandager jo. er du okay? du burde tage det med ro" hun kigget bekymret på ham, denne mand havde bare for travelt til at det var godt for ham tænkte hun stille

Zudo stod i sine egne tanker mens han stirrede kvinden i øjnene "jeg er skam ikke bekymret, jeg er bare nysgerrig, hvordan kan en fin kvinde som dig komme til skade?" sagde han små-fnisende mens han skubbede til en lille sten på jorden med din ene fod "og jeg er skam okay, jeg havde bare en mislykket magi der ramte mig selv" sagde han stille som om han ikke ønskede nogen skulle høre om den pinlige oplevelse

"fin kvinde?" hun slog en blid høj latter op "ha ha ha jeg er da ingen fin kvinde og det var et moralsk spørgsmål, ikke noget du skal bryde dit hovede med. mislygget magi, sikke noget, men hvorfor har du så travelt?" hun smilede blidt og så på ham med levende grå øjne

Zudo studerede kvinden nøje og kom til den konklusion at hun nok ikke var så fin alligevel "nåh ja, ok..." sagde han hurtigt og tydeligt "måske er du ikke en fin kvinde, men du er da høflig" sagde han med et skævt smil mens han pakkede sine bandager ned i hans bæltetaske "som jeg nævte så er min magi endnu ikke fuldendt, så jeg skal skynde mig at terpe så jeg kan blive bedre!" sagde han med et endnu mere skævt smil, han blev næsten øm i smile musklerne af at smile, så han slappede af i ansigtet "som du kan se på min ryg" siger han mens han vender ryggen til et par sekunder så man kan se en afkortet stav der med en klar krystal fæstnet i enden "så bærger jeg på en værdiful genstand som jeg har viget mit liv til at beskytte" sagde han stolt, men alligevel en smule tvivlsomt.

"jamen dog, jamen dog, det må jeg da sige" hun smilede, "men du bliver ikke dygtiger ved at skynde dig jo, visdom kommer fra andet end bøger, det du læser i boger er jo kun metoder" hun smilede drilsk, hun børstede lidt støv af hans tøj og smilede blidt til ham "du må huske også at nyde livet, for når du en dag er færdig med at læse alle bøgeren ser du at livet for længst har passeret dig og det har glemt dig" hun kiggede på ham med et mildt blik

"Jeg skal jo helst have metoderne i orden før jeg søger wisdom på andre vis" sagde han irriteret "når jeg har læst den sidste bog om kontrol af psykisk energi, så rejser jeg til sjæl samfundet" han kiggede kort i retning mod det sted hvor porten til sjæle samfundet var og sukkede stille "jeg vil søge wisdom der, luften i det land er meget mere fyldt med sjæle partikler og det vil hjælpe mine magier" han blev lidt gladere og smilede til kvinden der stod foran ham.

hun kiggede på ham med ryngede øjenbryn, det eneste hun for stod var at det drejede sig om den port resten var bla bla bla... "ja ja men du kommer ikke langt hvis du slider dig op inden du når porten vel og der er anden visdom her i livet udover magi, livet er en lære i sig selv og hvad værdi har magi hvis du ikke har livet?" hun kiggede på ham, en sær fyr ham her, hun havde faktisk lidt ond af ham

Zudo så hendes sære ansigts udtryk og overvejede om hun havde ret eller ej "ehmm, måske har du ret i det du siger, jeg er dog først begyndt at stresse så meget her efter mine bedsteforældre døde, dette arvestykke er der mange der er ude efter og jeg skal kunne beskytte det!" Han sukkede og lagde en hånd på sin pande "jeg er lidt svimmel... jeg tror jeg.. jeg skal ligge lidt.. ned" sagde han næsten hviskende mens han langsomt faldt mod jorden som et tungt træ der blev fældet. Måske havde den hårde terpen taget lidt på ham.

hun greb ham, hun var utrolig stærk i forhold til at være en så spinkel og lille kvinde, det værkede i såret, pis tænkte hun, bare det ikke springer op.. "det gør mig ond med dine bedsteforældre, men det er ingen undskyldning for at besvime, kom nu sætter vi os et sted og slapper lidt af" hun slæbte ham om bag boderen hvor der var noget græs de kunne sidde på hun satte ham ned og komenderede ham til at blive siddende, hun tog hendes hvide kappe af og folede den ud på jorden, hun løsnede sit sværd og lagde det ned ved siden af sig, da hun satte sig, hun tog en flaske op af hendes bylt, "her drik det, det er bare vand" hun smilede blidt, hendes øjne betragtede ham levende

Da Zudo kom til sig selv lå han pludselig ned på noget blødt og da han kiggede op sad der en mørk skabning, solen var i hans øjne så han kunne ikke se hvem det var, men da han hørte skabningens stemme kunne han genkende den, det var kvinden fra lige før. Hun var i færd med at hælde en væske i munden på han, han var alt for afkræftet til at stille spørgsmål eller stritte imod, han tog bare imod det, det var vand. "tak.. du må undskylde! jeg har haft gang i alt for meget på en gang, det fik vist endelig ramt på mig" hviskede han tavst, men alligevel klart "hvordan fik du mig her over? åh nej dit sår, der er vel ikke sket noget?" sagde han næsten panikslagen.

"du må huske at spise noget, du vejer jo ikke mere end en spædkalv, mit sår har det vist fint, det finder jeg ud af når jeg kommer hjem, det bliver bare et ar oveni alle de andre" hun skar en grimasse og smilede så "du må altså passe bedre på dig selv. jeg ved skam hvordan du har det, det er ikke så længe siden jeg har haft det som dig, altså uden det der med magi" hun smilede blidt og ragte ham flasken

Zudo var næsten ved at falde om, men den smule vand han fik gav ham nogle kræfter så han kunne sætte sig mere ret op "Tak for din hjælp, hvis det ikke havde været for dine hurtige reflekser så ville det have været anden gang jeg ville rulle rundt på jorden" han prøvede at fange hendes øjne, men solens skær forhindrede ham stadig i at se hende "Jeg spiser måske ikke så meget, mig og min bror har ikke så mange penge så jeg lader ham få det meste, jeg regner med at min magi kan tjene nogle penge, men det ser ikke ud til at blive snart" sagde han irriteret og næsten en smule trist "Jeg vil følge dit råd og spise noget mere, men min bror er kriger så jeg mente bare at han havde mere brug for mad for at blive stærk" en sky dækkede for solen og han kunne endelig se hendes øjne, de var meget glade, hun så ikke ud til at have nogen smerter.

hun tog hånden ned i posen igen og hev en klæde med boller op, "her spis, jeg ser dit dilema, men du kan heller ikke tjene penge hvis du hele tiden ruller rundt på jorden" hun kiggede ham ind i øjnene, hun smilede, "pas på med hvad du ser, disse øjne har set meget ond og disse hænder har påført megen smerte, men frygt ikke, jeg ved bare ikke længere hvad jeg er i standt til

Zudo tog hurtigt fat i et stykke brød og puttede det i munden, som om han ikke havde fået mad i dagevis "Jeg får normalt nok mad, det har bare været for hektisk her for tiden" Da hun forklarede om sig selv skræmte det ham ikke, han nikkede bare interreseret og smilede "Du er skam ikke som kvinderne jeg møder i biblioteket, de er kedelige" sagde han med en fnisende tone og kiggede væk, med et tænkende blik.

hun slog en trillende latter på "ha haha, nååå ikke, jeg holdt ellers en gang meget af at læse og jeg kender til en del faktsik, men det er godt jeg ikke skræmmer dig, jeg forsøger også at lade vær" hun smilede og tog selv og brækkede lidt af en bolle, "sig mig er du vokset op her?"

Bollen og vandet gav ham nye kræfter, da hun spurgte ham om han havde vokset op her rejste han sig og strak ud "ja, ikke langt her fra, men jeg blev født et helt andet sted" Han så ned på kvinden med et seriøst ansigt "mine forældre døde da jeg kun var 7 år, så jeg og min bror flyttede hjem til vores bedsteforældre, så der voksede vi op og blev opdraget med magi og formler da de selv var præster" Han smilte som om han kom i tanke om et godt minde der gav ham lidt glæde.

"mine forældre døde også da jeg var barn, det gør mig ond at du må bære samme sorg" hun rejste sig op og spænde sværdet om livet igen og tog kappen op fra jorden og børstet den den for græs, "kan du lære mig lidt om dette land "jeg er fra en helt anden verden ser du" hun smilede svagt

Zudo kiggede håbefyldt på kvinden "jeg troede jeg var helt alene bortset for min bror" Han gik over til et træ og pillede noget forfaldent bark af stammen, han gik altid rundt om sig selv når han talte "Jeg ved ikke selv ret meget om landet, jeg kom ikke meget ud, mine bedste bedstefar fik penge fra hans gamle tjeneste i krig så vi behøvede ikke at arbejde" Han holdt barken oppe i luften og satte ild til det med et knips med fingeren, det blev til en lille sky af aske "Hvad er dit navn? jeg har talt med dig i al den tid uden at kende dit navn."

"det er meget sjældent man er alene om ting, krig hvilken krig? jeg heddet Thea men kald mig bare Tess, hvad med dig?" hun kiggede indgående på ham, der var ikke længer så meget her i landet der kunne overrakske hednes, men hans lille ildkunst så facinerende ud

"Jeg kan ikke huske hvilken krig, der er så mange, jeg kan bare huske det mod zarnerne" Han stod og studerede solen som stod halvt på himlen, det var begydnt at blive sent, men han følte ikke han havde spildt tiden "Mit navn er Zudo Phyredominus, opkaldt efter min far, efternavnen betyder 'Den der kontrolerer ilden', jeg er stolt over at have det navn" Han smilede og prøvede igen at fange hendes øjne "Fortæl mig; hvordan døde dine forældre? hvad skete der med dig bagefter?"