(vil ikke forstyrres)

sio kom gående med nicolas ved siden af sig mod springvandet hun smilte og slap ham igen mens hun smilte til ham "sådan min bror kan klare sine egne problemer" hun smilte og satte sig på kanten af springvandet "når vi kom til at jeg ikke syntes du var spor pervers"

Nicolas smilte og satte sig ved siden af Sio, han stak to fingre i vandet og roerte lidt rundt, han betragtede vandoverfladen og sagde ikke noget.
*Mon Kasakuno kan klare sig selv, hende damen virkede rimelig uhyggelig.*
han smilte svagt og lukkede oejnene.

sio smilte og spurgte så "hvad tænkte du egentlig på siden du kunne falde over dine egne ben på dem måde" hun så tænkende på ham og han vækkede noget i hende noget som have været glemt længe det var en lykkelig og befriende følelse men den var også farlig at misbruge for meget

Nicolas stirrede stadig paa vandet og sukkede.
"Ja hvad taenkte jeg egentlig paa..."
han smilte og saa op paa Sio.
"jeg har glemt det."
han smilte varmt og kaerligt, mens solen og vandet reflekteredes paa hans ansigt.

sio sukkede opgivende "du burde snart finde en der kunne passe på dig du er som et mindre barn du skal have pleje for at overleve" hun fniste en del og så op på himlen hvor en sommerfugl kom forbi "de er smukke ikke sandt"

Nicolas smilte lidt over hendes bemaerkning.
"Ja, jeg burde finde mig en kaereste..."
han trak sin haand op af vandet og rystede den toer. han saa paa Sio med et diskret forelsket blik.
"Jo, meget smukke..."
han toevede lidt, men lagde saa sin haand i hendes og, saa ned i vandet igen.

sio vidste ikke hvordan hun skulle reagere det var hurtigt det var sket efter hendes hoved og hun havde ikke regnet med at han kunne lide hende hun smilte lidt men rødmede og kiggede væk det var pinligt at sidde her men hun vidste ikke hvordan hun følte for ham eller om hun gjorde han var sød og sjov men ikke anderledes fra andre som sådan men så alligevel tiltrækkende

Nicolas sukkede svagt og holdt sit blik paa vandet.
"Du blev stille, er der noget galt?"
han trak sin haand op af vandet og toerrede sig i ansigtet, saa farve begyndte at loebe ned af hans kinder. det gav en illusion, der fik ham til at se trist og graedefaerdig ud. heldigvis smilte han stadig sit varme og glade smil.

sio så på ham og sagde stille "jeg havde ikke regnet med du tænkte sådan" hun smilte undskyldende og sagde stille "jeg tror ikke jeg er parat til sådan et spring indu" selvom hun sagde det var hendes hoved alligevel kommet tættere på hans underbevidst havde hun flyttet det

Nicolas sukkede trist, men han smilte stadig og hans oejne var varme og glade.
"Jeg forstaar, jeg vil nu ogsaa vaere lidt forsigtig, har ikke lyst til at blive smadret til mel af din bror lige nu."
hans ansigtsmaling var nu naesten gaaet helt vaek, han saa op og opdagede at Sio og hans eget hoved var meget taet paa hinanden, han roedmede svagt og saa hende dybt i oejnene.

sio smilte og sagde næsten leende "han bestemmer ikke over mig på den måde" hun smilte og kyssede ham på kinden "lad mig tænkte over det til i morgen" hun rejste sig derefter op med et venligt smil og skulle til at gå

Nicolas tog sig til kinden og smilte skaevt.
"Det tror jeg nu han synes, han har. han var da ved at slaa mig ihjel da han troede jeg taenkte paa dig."
han rejste sig op og saa paa Sio.
"Hvad skulle det kys egentlig til for?"

sio smilte virkelig fjollet og virkelig på den klassiske pige måde "hvem ved" hun vendte sig om og midt i hendes handling blinkede hun så det kunne se ud som om det var specielt rettet mod ham selvom det ikke var meningen

Nicolas smilte glad efter Sio og sad stille i et stykke tid, han saa ned i vandet og smilte tilfreds.
"Masske..."
han sukkede og plaskede lidt vand ud paa jorden.