jagten går ind

sio kom gående ned gennem korridorerne i sit tøj der var efterligningen af generalen for krig's tøj hun smilte og var glad stemningen smittede meget af på hende og hun glædede sig for om to dage skulle hun mødes med sin bror hun smilte en del og kunne godt bruge en af snakke med en af de venlige personer

Nicolas kom gaaende i sine egne tanker og saa paa de forskellige ting.
*Mon hun kan lide mig... jeg tror hun kan, hun ser altid paa mig, paa den der venlige maade..*
han saa slet ikke hvor han gik og snublede over sine egne ben, heldigvis naaede han at afboede faldet med sine arme.

sio så hen på manden der faldt og stønnede opgivende af ham hvor hun gik hen og tog fat i hans arm og prøvede at rejse ham op "nicolas du burde ikke gå og drømme sådan hele tiden du kommer bare til at gå ud over en skrant" hun begyndte stille at bøste ham af for skidt selvom der næsten ikke var noget men han var jo som et lille barn

Nicolas smilte glad.
"Ja men du kommer vel til min begravelse, goer du ikke?"
han oemmede kort sin arm saa over sios skulder.
"Din bror er her ikke?"

sio grinte lidt af hans svar men sagde så "nej det er han ikke men jo jeg ville selfølgelig komme til din begravelse" hun så på ham og ville ikke kunne klare at han døde han var en god ven af hendes og så havde han det der falske rygte om at han var en pige elsker men han lod åbenbart hende være hvorfor vidste hun ikke så derfor mente hun at han bare var som de andre drenge

Nicolas smilte glad og varmt. han saa Sio i oejnene og blev helt stille. han sank en klump og proevede at se vaek.
"Jeg... hmm... hvad... hvad laver du saa?"
han rystede lidt paa haanden og virkede usikker.

sio smilte til ham og sagde så "jeg gik mig bare en tur hvad med dig nicolas hvad laver du her siden du bare går rundt i din nuttede tåge af tanker denne gang virkede de ekstra mange du har problemer eller er usikker ikke sandt" hun smilte venligt til ham og så lidt undersøgende på ham og ubevidst begyndte hun at skyde brystet meget lidt frem

Nicolas roemmede sig og bakkede lidt bagud, han betragtede diskret Sio og smilte igen.
"Jeg gik bare rundt... ledte efter nogen at snakke med, nogen jeg kan... lave noget sammen med."
han tog sig sammen og smilte venligt.
"og selvfoelgelig leder jeg ogsaa efter nogen som ikke slaar mig eller kalder mig pervers."

Hun kom gående i sine lange sorte læderstøvler, sin lange røde slisede kjole plus sit lange sværd hængende ned ad siden. Hendes sind var fyldt af hævn og had til den mand der efterlod hende i det brændende slot 6 år siden. Hun ser sig omkring efter den sorte hårtop hun husker hun så over sig 6 år siden. Da hun får øje på en sort hårtop... netop en kvindelig en, som ser meget familiær ud, traver hun lige hen mod hende, ignorerer komplet den mand hun har selskab af og spørger direkte, "Hvor er han? Hvor er den man der ligner dit ansigt så tydeligt og går ved navnet Kasakuno Kryster?"

sio smilte og sagde så "jamen jeg vil da ikke skade dig og du er ikke pervers jeg keder mig alligevel lidt lad os gå sammen bare rundt" hun smilte og begyndte selv stille at gå og håbede han fulgte med hende ellers skulle han jo slæbes med for han skulle med ligemeget hvad der skulle til hun innorerede kvinden indtil videre

Nicolas saa forvirret paa kvinden og saa hen paa Sio.
"Sio? skal du ikke?"
han saa igen paa kvinden der var dukket op.
"hvem er du?"

sio så på nicolas og derefter på kvinden "øhm hvordan kom du herind er du ikke af den anden race" der lød et mindre klik og sio sværd var løsnet så det ville være meget hurtigere at trække mod kvinden "og hvad skal du med min bror" hun så på hende og virkede både lidt bange men også lidt kørlig

Nicolas lagde en haand paa Sios og sagde i en rolig tone.
"Tag det nu roligt, du burde ikke rende rundt og vifte med dit svaerd uden grund."
hans hjerte bankede hurtigere, da han roerte Sios haand, han saa over paa pigen og ventede paa et svar.

Kendra så på kvinden med et koldt blik og kunne fortælle at hun var i en krigerisk position, men Kendra havde ingen tanker om at tale for lang tid med denne kvinde overhovedet. Hun ville bare gerne finde Kasakuno. "Så havde jeg ret da jeg tænkte at du var relateret til Kasakuno. Er du helt sikker, Zaner, at du vil vide hvorfor jeg vil tale med ham? Er du sikker på du kan klare sandheden og tro på den hvis jeg fortalte dig den?"

Kasakuno kommer gående ind, får øje på Kendra og prøve at liste den anden vej ud mens han kravler langs siderne of gemmer sig bag hver statue. *Shit, jeg troede hun var død. Jeg har problemer. Av.*

sio så på nicolas og derefter kvinden hun satte derefter sværdet ordenligt på plads "du skal forsvinde herfra og min bror fortæller mig det når jeg er klar hvis han ved noget jeg stoler på ham" hun så på kendra og ventede på hun skulle gå igen sio kunne ikke lide hende og slet ikke hvis de blev fundet i hendes selvskab

Nicolas trak sig lidt vaek og slap Sios haand.
"Skal vi ikke bare lade Kasakuno klare det her?"
han saa paa kvinden og smilte kort.
"jeg har ikke lige lyst til at folk kommer til skade."

Kendra vidste at denne tøs ville hun ikke få meget ud af så hun så sig omkring og kom vidst til at se en krybende figur hun kun kendte alt for godt og følte blodet koge inde i hendes krop. Hun rakte ud efter sit sværd og tog det stille og roligt ud af skeden, alt imens hun gik imod den ynkelige krybende figur foran hende. Da hun nåede om bag ham rakte hun sit sværd mod hans hals og sagde, "Når så du gemmer dig altså og bekræfter at du er en kryster? Eller troede du at du var sluppet af med mig efter du ynkelig gjorde mig i det slot du besluttede dig for at brænde ned og sende mig til lægehuset i to måneder for derefter at finde ud af at jeg bærer dit barn?!

Han rejser sig stille tænker *shit* siger stille og roligt uden frygt i stemmen på trods af at han føler det helt ind til kroppen, "Hej skat, hvordan går det? Har du haft det godt? Kom du ud af slottet i tide. Jeg gav dig så meget tid som jeg kunne." Han løfter sin venstre hånd og køre sig i håret.

sio så på nicolas inden kendra fik set hendes bror havde hun allerede taget hans hånd og begyndt at trække væk med ham "kom jeg vil ikke være her mere" hun løb og hvis han strittede imod ville hun slippe og løbe nede af gangen kunne hun høre kvinden råbe noget men vidste ikke hvad og sio forsvandt rundt om hjørnet

Nicolas naaede lige at se undskyldende paa Kasakuno, foer han blev trukket vaek af Sio.
"Vaer nu forsigtig, hun ser ond ud."
han sukkede og fulgte hurtigt efter Sio.

Kendra rejste et øjenrbyn og lod sit sværd's klinge næsten hvile mod hans hals med had i sit blik. Hun føler hun slet ikke har tid til det kryster agtige pjat. "Kasakuno, du er dog den største kryster blandt mænd jeg længe har set! Jeg har båret din datter i 9 måneder og så bliver hun stjålet fra mig! I 6 år har jeg søgt efter de røvere og den mand der lod mig brænde, for efter at lade mig ligge i lægehus i 2 måneder! Jeg var kun 14 din liderlige stodder! Jeg burde seperere dit hoved fra din hals nu og her!"

Nicolas kom loebende rundt om hjoernet og trak Zaruki.
"Kasakuno er du okay?"
han gik hen mod Kvinden og Kasakuno med langsomme og rolige skridt.

Kasakuno kløede sig nervøst i håret og kiggede derefter på hende og siger, "Øhm... jeg vil ikke kalde mig selv en kryster normalt. Desuden troede jeg du var kommet ud fra slotet. Jeg anede ikke du var gravid eller 14. Troede du var 18. Du så ældre ud. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til det andet end... blev det en dreng eller en pige og hvad hedder mit barn?"

Kendra lod mærke til den mand fra før men flyttede ikke sit blik fra Kasakuno's latterlige ansigt eller flyttede ikke sit sværd fra hans hals. "Hvordan skulle jeg vide hvad MIN datter hedder når hun blev stjålet fra mig lige efter fødslen?!" Kendra var ved at blive utolmodig. Hun ville have hævn og finde sin datter der blev stjålet fra hende.